Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Arkitekt-vinder afsløres: Dét skal der ske på Viva-grunden

Af Christina Frederiksen
default
default

Tre arkitektteams har i foråret konkurreret om at udarbejde det bedste bud på en visionær og fremsynet plan for udviklingen af Viva-grunden.

Altså den grund, hvor det tidligere var meningen, at shoppingcentret, Viva, skulle have ligget.

Arkitektkonkurrencen er nu afsluttet, og vinderteamet offentliggøres til et arrangement 24. august klokken 14 på eventstedet, Slagteriet.

Her vil du blandt andet kunne se en udstilling med de tre konkurrenceforslag og høre meget mere om det videre arbejde med udviklingen af den nye bydel.

Se arkitekternes arbejde

– Det bliver en stor dag, hvor byen får mulighed for at se nærmere på arkitekternes arbejde.

Alle tre teams har leveret yderst flotte og seriøse bud på, hvordan området kan udvikles til en ny bydel, der vil bidrage til udviklingen af Odense som en grøn og levevenlig storby.

Vi glæder os til arrangementet og ikke mindst til den videre proces, hvor næste fase bliver udviklingen af en visionær og robust udviklingsplan i tæt samarbejde med vinderteamet og ikke mindst i dialog med Odense Kommune, siger projektudviklingschef Kim Marcussen fra A. Enggaard.

Ingen tilmelding

Det var entreprenør og byudviklingsvirksomheden, A. Enggaard, og pensionskassen, PKA, der 1. april i år udskrev en arkitektkonkurrence om udviklingen af Viva-grunden vest for Odense Banegård. 

Arrangementet på Slagteriet er åbent for alle og kræver ikke tilmelding.

Interesserede bedes ankomme til starttidspunktet kl. 14, da arrangementet starter med taler.

Foruden taler og udstillingen af de tre konkurrenceforslag, vil der også være mulighed for at se en prøvebolig i nabobydelen Slagteribyen, som ligeledes udvikles af A. Enggaard og PKA. 

Fakta: Om arkitektkonkurrencen:

Om arkitektkonkurrencen:
De tre arkitektteams, der har dystet om at udarbejde det bedste konkurrenceforslag for en helt ny bydel på Viva-grunden, er:

Erik Arkitekter, JaJa Architects, Lapland og Moe Rådgivende Ingeniører (Odense). 

Entasis med Sweco og Trafikplan.

Cobe med Urban Creators, Moe Rådgivende Ingeniører (Kbh.) og 103 Rådgivende Ingeniører


Forslagene er blevet vurderet af A. Enggaard og virksomhedens tilknyttede konkurrencerådgivere, der tæller Holscher Nordberg, COWI og Aaen Engineering, mens landskabsarkitekt Rosa Lund, der er partner i Sted By- og landskabsarkitekter og arkitekt Mikkel Frost, der er partner i CEBRA Architecture, har været involveret som uafhængige fagdommere.

Vinderprojektet fra konkurrencen vil danne udgangspunkt for det videre samarbejde mellem det vindende arkitektteam, A. Enggaard, PKA og dialog med Odense Kommune om en ny udviklingsplan og senere rammelokalplan for området. 

Del artikel

Andre læser også