Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Blandt verdens bedste: Nu kan du dyste mod dansk backgammon-konge

Af Redaktionen

Synes du selv, du er skrap til backgammon?

Så har du alletiders chance for at vise dine evner og geniale strategiske træk. I morgen onsdag d. 12 august og lørdag d. 15 august får du nemlig muligheden for at spille op mod en af verdens bedste.

Det sker, når fynboen Daniel Sørensen sidder klar til at blive udfordret i det klassiske brætspil Backgammon på Storms Pakhus her i Odense

Det er fra kl 17:00 og et par timer frem, så længe modstandere haves (eller til sidste spil er rundet af).

Det foregår ude på Pakhuspladsen, og vejret er jo perfekt til det i denne uge.

Blev nummer 4 ved VM i Monte Carlo

Hvem er Daniel Sørensen, tænker du måske?

Han er såmænd Danmarks bedste backgammon-spiller, og i 2019 blev Daniel Sørensen nr. 4 ved Verdensmesterskaberne i Monte Carlo.

Daniel spiller et parti mod dem, der har lyst.

Hvis du vinder, så kvitterer Storms Pakhus med 2x fadøl eller sodavand

Så udover at få chancen for en gratis øl til dig og din ven, så får du også muligheden for at sige, at du har vundet over en af verdens absolut bedste

Alle brikker bliver selvfølgelig sprittet af mellem hver nye spiller, så man overholder alle forholdsregler omkring Covid-19.

Del artikel

Andre læser også