Børne- og undervisningsminister: Sådan skal de mindste børn tilbage i institutioner og skoler
Onsdag formiddag blev der holdt pressemøde hvor børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil var i centrum og satte ord på genåbningen af dagsinstitutioner og skoler for 0-5 klasse børn efter påske.
Lokalt i kommunerne er man nu i fuld gang med at lave en genåbningsplan for landets institutioner og skoler.
Det bekræftede formand for kommunernes landsforening Jacob Bundsgaard. Her fortalte han bl.a., at i Næstved er man klar til at genåbne alle steder fra 15. april og i Esbjerg fra fredag efter påske.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil satte derudover ord på, hvordan det kommer til at foregå, når de mindste vender tilbage.
Det sagde hun på pressemødet
“Ingen kan forvente, at vi vender tilbage til en normal hverdag efter påske. Der vil være en række restriktive retningslinjer med håndvask, hygiejne, rengøring og afstand.
Der er tale om en gradvis og kontrolleret åbning, og ingen institutioner eller skoler åbner før de er klar til at overholde de retningslinjer, der nu er udsendt.”
“Jeg tror, at vi alle er nervøse, når vi går i gang om vi kan være sikre i forhold til smittespredning. Det er sådan, at vi spørger de klogeste mennesker i Danmark, og her er det sundhedsmyndighederne.
Når de så siger, at det sundhedsmæssigt er forsvarligt, så er vi trygge. Når vi så har truffet den her beslutning, så er det vigtigt, at forældre og børn også er trygge omkring at sende deres børn tilbage.”
“Børnene kommer til at sidde længere fra hinanden i skolen. De skal lege med hinanden i frikvarterne i små grupper og helst med de samme.
Så skal børnene vaske hænder rigtig mange gange. Det er nogle af de tiltag i de nye retningslinjer, som i første gang gælder til 10. maj.”
Søren Brostrøm; Børnene er ikke forsøgskaniner
På sociale medier har der været skrevet en del om børnene, pædagoger og lærere er “forsøgskaniner” og er ekstra sårbare over for smitte af Corona som de første i en kontrolleret genåbning.
Her svarede Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen følgende;
“Vi bruger ikke at ansatte sam børn og unge som forsøgskaniner. Hensynet med den kontrollerede åbning er, at vi får gang i vores samfund igen.
I ud fra en sundhedsmæssig strategi er det ikke et eksperiment. Vi har vurderet, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at følge denne kontrolleret genåbning.
Man kan ikke få epidemien til at gå helt væk, når man er midt i den. Men en kontrolleret genåbning er, at syge, dødelighed og belastningen på vores sundshedsvæsen ikke pludselig eksploderer.