Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Byens Rens stormer frem i hele landet: Nu er de også kommet til Odense

Af Simone Vestergaard

De fleste af os kender det.

Brylluppet, konfirmationen eller julefrokosten står for døren.

Jakkesættet eller den udvalgte kjole tages ud af skabet, og så opdager man det: Tøjet er ikke rent, og det trænger til en ordentlig omgang rens, før man kan tillade sig at trække i det.

Men i en travl hverdag kan det ofte være både besværligt og tidskrævende at få sig taget sammen til at tage forbi et renseri.

Men i Odense har vi nu fået muligheden for at gøre denne proces så enkel, effektiv og tidsbesparende, som det overhovedet er muligt.

Byens Rens har nemlig indgået et samarbejde med PWT, der er koncernen bag WAGNER og Tøjeksperten.

Det betyder, at man kan indlevere tøj, og alle andre typer af beklædning og tekstiler, til rens i Wagner i Rosengårdscenteret, Tøjeksperten i City og Tøjeksperten i Rosengårdscenteret.

Med aftalen, kan man få leveret tøjet tilbage inden for blot fire dage.

“WAGNER og Tøjeksperten er et perfekt match for os. De er eksperter inden for tøjet, og vi er eksperter inden for rens.” fortæller ejer af Byens Rens, Ricky Kenbjerg til MigogOdense.

Odense har taget godt imod konceptet

Tøjeksperten i Odense City har kunnet tilbyde servicen fra Byens Rens i noget tid, og kunderne har taget rigtig godt imod det.

“Det sidste stykke tid har vi mærket en markant fremgang. Vi har et skilt til at stå udenfor butikken, og det er meget effektivt.

Tilbagemeldingerne har været yderst positive, og vores kunder roser den gode service og hurtige process.

Vi får hentet tøj hver onsdag og fredag hvilket gør, at man ikke skal vente mere end et par dage på at få tøjet retur.

Det er nemlig svært for folk at finde et renseri herinde i centrum, så ordet spredes hurtigt og vi får indleveret alt fra jakker – kjoler, duge og dyner.” fortæller Sales Manager, Andreas Bruus i Tøjeksperten i Odense City.

Det hele skal være nemmere

Byens Rens har lige nu over 100 indleveringssteder i Danmark, og de tre lokationer i Odense er en del af en landsdækkende strategi om, at rensning af tøjet ikke behøver at være en besværlig affære.

Ambitionen er at kunne levere det rensede tøj retur samme dag. Det bliver lige nu renset i Fredericia, og kommer efter planen skal det også renses i stor byer som Odense, Århus, København og Aalborg.

“Jeg kommer ikke selv fra renseribranchen, men har brugt den meget.

Jeg har ofte tænkt, at det må man da kunne gøre både smartere og bedre. Vi vil gerne være med til at ruske lidt op i branchen, så der bliver leveret endnu bedre kvalitet,” fortæller Ricky.

Der bliver aldrig sagt nej

Hos Byens Rens er man bevidste om, at nøglen til succes i høj grad handler om tilpasse sig en ny virkelighed, hvor folk forventer, at man er tilgængelig hele døgnet rundt.

Derfor har de kun en svartid på tre minutter på Facebook, og de holder åbent alle årets dage.

Udover den hurtige svartid er filosofien, at man ikke går på kompromis med noget. Det er i alt lige fra selve rensningen, tiden, servicen, til de små detaljer.

“Vi bruger eksempelvis lidt flere penge på bøjlerne, så man får noget i ordentlig kvalitet. Får vi indleveret en jakke, så binder vi bæltet pænt, og lynlåsen får også et tjek, så kunden nærmest får en ny jakke retur,” fortæller Ricky og fortsætter:

“I bund og grund er vi enormt stædige. Vi bliver ved. Vi siger aldrig “nej”, og det gælder også pletter. Vi renser gerne tre, fire eller fem gange, hvis det er det, der skal til.”

Byens Rens har lige nu en behandlingstid på 3-4 dage på rens af tøj, og kunderne tæller både private og store firmaer som Deloitte og Vestas.

“Det lyder som en kliché, men man skal virkelig prøve det. Så kan man se, at vi holder, hvad vi lover, både hvad angår kvaliteten og behandlingstiden.

Vi har aldrig haft en opsigelse fra hverken indleveringssteder eller virksomheder.”

Alt bliver behandlet i hånden

Udover at være skarpe på både tid og pris er det også vigtigt, at kvaliteten følger med. Alt bliver renset og behandlet i hånden.

“Vi kigger altid på det enkelte stykke tøj. Alle vores ansatte har skrædderbaggrund, så de elsker tøj og har en passion for det.

De ved hvordan materialerne skal behandles, og det er en kæmpe fordel, når ambitionen er at skabe følelsen af nyt tøj,” slutter Ricky til MigogOdense.

Byens Rens har ingen begrænsninger for, hvad man kan indlevere, og i Wagner samt Tøjeksperten kan man derfor indlevere nærmest alt –  jakkesæt, kjoler, skjorter, jakker, duge, dyner og alle typer af beklædning og tekstiler.

Byens Rens har også nogen af branchens skarpeste priser. Man kan eksempelvis få vasket og strøget fem skjorter for 98 kr.

Her kan du se de tre steder i Odense, hvor du kan få renset med Byens Rens

Del artikel

Andre læser også