Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Når du har lyst: Nu kan du tage på helt særlig ølvandring i Odense

Af Christina Frederiksen

Ved du ikke, hvad du skal lave i weekenden – eller i din sommerferie?

Så kan du tage på digital byvandring med Odense Kommune og VisitOdense.

Web-app’en Storyhunt gør det muligt for dig at udforske Odense i dit eget tempo, samtidig med at du bliver klogere på byen og oplever nye sider af Danmarks grønneste storby.

Med forskellige ruter, der blandt andet byder på en tur i H.C. Andersens fodspor eller en rute mellem byens mest instagramvenlige spots, er der noget for enhver smag.

Øltur, når det passer dig

Du kan også tage på kombineret ølsmagning og byvandring.

På denne guidede øltur vil du få fortalt otte historier rundt omkring i Odense.

Deltagerne skal på en rejse gennem tiden og lære om, hvordan øllet flyder gennem Danmarks historie.

Undervejs vil du få serveret tre specialøl på henholdsvis Carlsens Kvarter, Flakhaven og Anarkist.

App’en gør det muligt, at du kan gøre det lige præcis, når du vil, forudsat at det er indenfor de tre beværtningers åbningstider.

Se mere om de mange digitale byvandring her, der er lavet af StoryHunt.

Del artikel

Andre læser også