Central vej spærres: Find en anden smutvej gennem byen

Det kan være lidt af udfordring at krydse Odense i bil.
Derfor er der mange, der bruger parkeringskælderen under Fisketorvet som smutvej, når de skal fra den ene til den anden ende af byen.
Men fra 28. november til 1. december bliver der spærret for ind og udkørsel til parkeringskælderen ved Thomas B. Thriges Gade.
Der henvises til indkørsel Øst i stedet.
Årsagen til spærringen er, at der bliver udført vedligeholdelsesarbejde på et betonelement i parkeringskælderen.