Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Biograf-koncept åbner snart i Odense: Viser de største kultfilm

Af Michael Qureshi

Tirsdag d. 22. januar åbner et helt nyt kulturtilbud i Odense.

Event- og arthousebiografen Cinemateket, der ellers holder til i København, åbner nu to nye filialer i henholdsvis Odense og Aalborg.

Cinemateket byder på ugentlige filmevents og visninger af filmhistoriske værker og sjældne perler.

For Odenses vedkommende er det Café Biografen, det stiller sine sale til rådighed for cinemateksvisninger. Dette vil finde sted hver tirsdag.

Kom helt tæt på filmhistorien

Foruden at vise et repræsentativt udsnit af Cinematekets program i København, vil publikum også kunne se frem til en række særarrangementer.

Her vil filmenes kulturelle betydning forstærkes af eksempelvis introduktioner via eksempelvis foredrag, debatter, musik, mad og drikke eller besøg af skuespillere og instruktører.

Cinemateket åbner op med sit første arrangement 22. januar, hvor de viser Ole Bornedals legendariske Nattevagten.

I år er det 25 år siden, at Nattevagten gjorde danskerne bange for mørke steder.

Arrangementerne skal række ud over lærredet, og derfor vil forfatter og filmekspert Søren Høy introducere “Nattevagten” og sætte filmen i perspektiv inden visningen. Efter visningen er der dømt fynsk øl i Café Biografen.

En lang række klassikere på programmet

Nattevagten bliver dog blot én ud af mange klassikere og filmperler, der vises i Cinemateket i januar og februar.

Hver tirsdag og andre udvalgte dage kan du opleve filmhistoriens vigtigste værker og nye filmperler, der ikke får dansk premiere – ofte suppleret med introduktion, mad eller musik, der løfter filmoplevelsen.

Dette kan f.eks. være i form af oplæg eller debatter med relevante personligheder.

Programmet lyder blandt andre på Blade Runner, Dommedag nu, Monty Python og Lolita. Det fulde program kan ses her.

Fakta om Cinemateket

Det Danske Filminstituts biograf har siden 1941 formidlet film og filmkultur – først som Filmmuseet, og siden 1997 som Cinemateket.

Over 1.100 filmhistorisk signifikante værker og sjældne perler finder hvert år vej til Cinematekets tre lærreder – en stadigt større del af dem med formidling, der sætter dem i filmhistorisk eller samtidsmæssig kontekst.

Cinematekets besøgstal er steget 30 % de seneste tre år, og biografen havde i 2017 136.000 besøgende.

Hvad: Visning af klassikere og filmperler
Hvor:
Café Biografen
Hvornår: 
Hver tirsdag og andre udvalgte dage

Del artikel

Andre læser også