MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Danmarks fineste isbod?: Restaurant Nordatlanten præsenterer Isbjørnen

Af Stine Kjølby Christensen

Sommer i Danmark kan altså noget – i hvert fald når solen skinner og himlen er blå.

Men hvad gør man så, hvis det overhovedet ikke er tilfældet og himlen i stedet er grå og kedelig? Så finder man selvfølgelig et sted, der er endnu koldere, sådan at omgivelserne synes varmere – og gerne, hvor der også er is i fryseren.

Det finder du lige nu hos Restaurant Nordatlanten, der i anledning af sommeren har opsat en campingvogn, der ville gøre enhver inuit misundelig.

Den nye, fine isbod er nemlig dekoreret med et nordatlantisk islandskab og serverer en bred vifte af kolde forfriskninger.

Udover, at du kan få en lækker is, så kan børnene (og måske dig selv?) også bruge tid på at gå på opdagelse i de detaljer, der pryder vognen.

Kan du f.eks. finde isbjørnenungen med sin mor? Eller den store hval? Og har du set nordlyset?

Isbjørnen er uden tvivl en tur værd forbi i sig selv – men faktisk er du også med til at gøre en god gerning, når du besøger isvognen.

Hver gang du køber en is, er du med til at støtte naturen og klimaet med én krone. Restaurant Nordatlanten er nemlig isbjørne- og klimapartnere hos WWF

Isbjørnen er åben:
Mandag-lørdag 12-21
Søndag 12-16

… med forbehold for lukning i dårligt vejr.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien