Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sæt kryds i kalenderen: Danmarks største roséfestival vender tilbage

Af Emil Kjær Jørgensen

Et køligt glas boblende rosé er noget, som rigtig mange af danskerne næppe vil takke nej til, især hvis det bliver drukket i flotte omgivelser og i godt selskab.

Hvis du er en af dem, som er helt vild med den forfriskende drik, kan du godt sætte et stort lyserødt kryds i kalenderen d. 21. maj næste år, for der bliver Rosé Festival Odense afholdt.

Det meddeler de i en pressemeddelelse.

Pressefoto

15 fantastiske vine i vente

Ansgar Anlæg vil for en stund blive beklædt i lyserødt, når det flotte grønne område danner ramme for festivalen. Gæsterne kan se frem til at møde vinudstillere, som har en stor viden og mindst lige så stor passion for rosévin.

På festivalen kan gæsterne smage 15 fantastiske vine fra udstillerne, som uden tvivl vil tilfredsstille smagsløgene og sende tankerne mod sydens sol, hvor vinen gror på rækker på de mange vingårde.

Til at komplimentere de mange vine, vil der selvfølgelig også være en masse madboder, hvor der kan købes lækker mad.

”Det er virkelig dejligt, at så mange gæster har taget festivalen til sig, og gjort det til en årlig tradition. Vi kunne ikke fortsætte år efter år uden dem.

Vi tager nu alle de gode erfaringer fra i år og en masse nye ideer, og lover et brag af en festival i 2022. Vi er virkelig positivt overrasket over hvor godt Ansgar Anlæg fungerede, så det kommer naturligvis til at danne rammen for næste års festival” Siger Eva Pasgaard, medejer af Rosé Festival Odense.

Til årets festival lagde over 1500 glade gæster vejen forbi festivalen, der trods Corona restriktioner og en masse ændringer sørgede for at gæsterne fik en fantastisk dag med en masse lækker vin.

Festivalen varer fra kl. 11 – 17, og der er allerede nu early bird billetter til salg til 299 kr frem til d. 15. september. Efter d. 15. september stiger prisen for billetterne til 329 kr.

Med i billetten får gæsterne 15 smagninger, et Riedel Extreme Rosévinglas med indgraveret årstal og logo, og selvfølgelig adgang til en rigtig hyggelig festival og minder for livet!

Billetter kan købes her.

Del artikel

Andre læser også