Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Dansk mormormad og tyrkiske specialiteter: Arkaden Food Market har det hele

Af Betina Vestergård Jepsen
Mormors Køkken.
Mormors Køkken.

Så er der igen nyt fra Arkaden Food Market, der forventes at åbne inden jul.

Vi giver her en opsummering på, hvilke madboder der er offentliggjort indtil videre. Og vi kan godt love, at der er masser at glæde sig til!

Otto’s – Anatolian Food

Den ene af de nye madboder i Arkaden Food Market er Otto’s, der tager dig med til den gamle del af Istanbul og serverer spændende grillretter fra Anatolien (det nuværende Tyrkiet). Til Arkaden Food Market siger de selv:

“Vi sætter en ære i at tilberede maden, som man gjorde under Det Osmanniske Rige. Derfor er store dele af vores køkken specielt medbragt fra Tyrkiet for at kunne give vores gæster en autentisk smagsoplevelse.

Det tyrkiske køkken er typisk bygget op om menuer med mange småforretter; Mezze, der kan være syltede grøntsager, auberginer i forskellige varianter, salater, fyldte vin- eller kålblade, oliven mv. Maden er raffineret og varieret krydret men sjældent stærk; det er et princip, at råvaren skal kunne smages. Ofte anvendte krydderier er allehånde, paprika og kanel. Desuden anvendes persille, hvidløg, citronsaft, yoghurt og krydrede olivenolier.”

Otto’s – Anatolian Food.

Mormors Køkken

Den anden nye madbod, som Arkaden Food Market har offentliggjort siden vores sidste update, er Mormors Køkken, der byder på gode traditioner og velbehag i mund og mave.

Til Arkaden Food Market siger de selv:

”I Mormors Køkken er retterne som altid tilberedt af gode råvarer og med god omhyggelighed. Her oplever man som gæst ikke nogle store armbevægelser men god gedigen hjemmelavet mad i ordentlige portioner. Man skulle jo nødigt gå sulten hjem!

Fra Mormors Køkken kan man blandt andet få en god portion traditionelt tilberedt mørbradgryde – eller mormors populære tarteletter med høns i asparges.”

Mormors Køkken.

BYPORTENS Bar & Bottleshop

Arrangørerne bag Arkaden Food Market har desuden offentliggjort BYPORTENS Bar & Bottleshop, som tilbyder det bedste af de Fynske specialøl og meget mere. Baren vil blive holdt i et råt og stilfuldt design og er tænkt som en hyldest til Odenses tidligere byporte, som afgrænsede by fra land.

BYPORTENS Bar & Battleship.

I alt har Arkaden Food Market offentliggjort 13 af i alt 26 boder:

  • Bar Ramen
  • Danyar Fish & Chips
  • Gopa
  • Hungry Dane
  • l’Cobert de CANblau
  • Kirk Street Food
  • REN & STÆRK
  • Sushimania
  • The Original Pita
  • 12-METERBAREN
  • Otto’s – Anatolian Food
  • Mormors Køkken
  • BYPORTENS Bar & Bottleshop

Del artikel

Andre læser også