Dating-fænomen hitter i Odense: Her ser du dem du har mødt i dag

Skrevet af: Michael Qureshi

Annonce

Du kender det godt.

Den der øjenkontakt som får gnister til at flyve rundt om ørerne. Det forsigtige nervøse smil. Der er ingen tvivl om, at der kan opstå kemi her.

Men hvor tit er det lige, at det bliver til mere end flirtende blikke? Vi danskere bryder sjældent normerne, og bare går hen til fremmede på en café eller på gaden. Der skal helst noget alkohol indenbords, lidt mørkere belysning og gerne Despacito for fuld bas, før man introducerer sig.

Men hvad nu hvis man rent faktisk fik en chance til? En chance for at åbne flirten uden at det føltes akavet? Det er lige præcis den mulighed det nye dating-fænomen Happn giver dig.

Handler om dem du krydser på gaden

Den verdensomspændende dating-app Tinder formåede at ændre datingmarkedet på rigtig mange punkter.

Men Tinder har i den grad også en masse begrænsninger, som gør, at man i dag hurtigere mister interessen for at swipe løs i vildskab.

Med Happn er tingene helt anderledes. Den er ikke bestemt ud fra den geografiske afstand, men handler i stedet om de mennesker du har mødt på din vej i løbet af dagen. Måske har der været flirtende blikke som beskrevet i indledningen. Men måske har man passeret en spændende person uden egentlig at opdage det.

Her i Odense er der rig mulighed for at møde nye spændende bekendtskaber, der måske kan udvikle sig til flirt og endda et forhold.

Oftest har man noget tilfælles med dem, man krydser veje med. Der vil i hvert fald også være noget at snakke om, når først den indledende snak tages.

“Kommer du tit på Café Skt. Gertrud?” For det var lige præcis der, at I begge var på samme tidspunkt i løbet af dagen og flirtede med øjnene.

Nu sidder I her på sofaen i hvert sit hjem med den fælles reference, at I begge har været samme sted i Odense. Der kan opstå helt nye romancer på denne måde, og det gør der allerede med Happn.

Eksploderer i brugere i Odense

Den internationale app rider i hvert fald på en bølge over hele verden, fordi den har nogle features, som er mere relevante for de fleste end Tinder, hvor det egentlig mest bare handler om at swipe for at finde en lækker date.

Happn er i den grad også ved at vinde ind på markedet i Danmark, hvor den er utrolig populær i København og desuden eksploderer i brugere her i Odense samt de andre større byer i landet.

Sådan virker Happn

– Hver dag kan du se en tidslinje af personer, som du har krydset på den ene eller måde i løbet af dagen.
– Hvis du synes én ser sød ud, kan du hemmeligt like den profil. Du kan også sende et uforpligtende hej for at gøre opmærksom på dig selv.
– Hvis dit like bliver gengældt, så kan I begynde at chatte i en lukket privat samtale.
– Du kan også tjekke den andens profil og nærstudere ham/hende i modsætning til Tinder, hvor personen blot forsvinder igen, når du har swipet den rigtige vej.
– Du er selvfølgelig også sikret imod irriterende folk, som du ikke ønsker at blive matchet med. Så blokerer du blot bare den andens profil.

Fede fordele med Happn

– Du kan se i tidslinjen, hvor mange gange du har “krydset” vej med den anden. På den måde kan man hurtigt gennemskue, om man kommer de samme steder i Aalborg.
– Du finder hurtigere et match, du har fælles referencer med. I kommer måske i samme fitnesscenter, café eller arbejder lige ved siden af hinanden.
– Du kan oftest se, hvilken musik de lytter til. Man kan forbinde sin Spotify-profil med Happn, og det siger jo også lidt om den anden persons interesser.
– Toget er ikke kørt. Mange gange fortryder man, at man ikke lige stoppede en, der så sød ud. Nu får du en chance til.

Kom i gang med Happn og oplev hvor fed en app det i virkeligheden.

Du kan downloade den helt gratis lige her

Jesper Buchs pølsegryde slår pizza: Her er børnefamiliernes yndlingsretter

Skrevet af: Redaktionen

De fleste kender Jesper Buch som den benhårde superiværksætter fra Løvens Hule på DR 1 og ikke mindst som stifter af JustEat, der gjorde ham til mangemillionær.

Men de færreste ved, at rigmanden også er en legende ved spisebordet hos tusindvis af børnefamilier.

Jesper Buchs opskrift på hjemmelavet pølsegryde slår nemlig pizza, burger og boller i karry med flere længder på top ti-listen over de mest populære retter hos danske børnefamilier.

Listen er opgjort af Mambeno, der er Danmarks mest populære madplans- og opskrift app til børnefamilier.

Hos Mambeno forsøger man også at målrette deres app mod Odense, hvor man  kan se, hvad der hitter her i det fynske.

“Vi er glade for at se, at vi også har god aktivitet i Odense, som også i sig selv rykker på madfronten i byen.

Men når man ikke lige er ude og spise på en af de gode Odense-restauranter, så er det meget rart at have nogle simple og gode opskrifter at falde tilbage på.

Det hjælper Mambeno med,” siger Morten Resen, der er medejer af Mambeno, til MigogOdense.

Ingen pizza eller bolognese i top ti

På Mambenos Top ti Jesper Buchs pølsegryde nemlig nummer fire på listen over de mest populære opskrifter – og hverken pizza, boller i karry eller spaghetti bolognese er at finde på top ti.

1. Kyllingetærte med spinat
2. Spaghetti i fad med oksekød og grønt
3. Sammenkogt ret med kylling
4. Jesper Buchs berømte pølsegryde
5. Grøntsagslasagne
6. Gratineret kylling i fad
7. Paprikagryde med kylling
8. One pot pasta med pølser og grøntsager
9. Stegte nudler med kylling og sesam
10. Pasta med rejer i tomatsauce

Morten Resen: Jesper er en glimrende kok!

Opskriften på Jesper Buchs pølsegryde kom på madplanen hos Mambeno, da GoLittle app-stifteren Morten Resen besøgte den kendte erhvervsmand i Spanien.

Mambeno er ejet af GoLittle, som Jesper Buch blandt andet har investeret i.

“Jesper er jo mager som en ræv i parringstid. Så at han var en glimrende kok og kunne røre en pølsegryde med bacon og masser af fløde sammen på rekordtid kom som en ret stor overraskelse.

Men selvom opskriften er simpel, smager den fuldkommen fantastisk!

Vores egne unger elsker den, og det samme gør tusindvis af andre familier, har det vist sig,” siger Morten Resen.

Hent opskriften på pølsegryden gratis

Opskriften kan hentes gratis på mambeno.dk/jesper eller i Mambenos app i App Store. Og selvom Jesper Buch mener, at retten kræver masser af piskefløde, kan den (trods alt) også laves i en lidt mere fedtfattig udgave.

Listen er udarbejdet i perioden 1. oktober 2016 – 1. oktober 2018 og tager udgangspunkt i flere end 2 millioner besøg på mambeno.dk.

Unik spiseoplevelse: Kæmpe navne laver gourmetaften på Hotel Grand

Skrevet af: Simone Vestergaard

First Hotel Grand inviterer til en unik vin- og madoplevelse i hjertet af Odense, når Winemakers Dinner finder sted d. 25. oktober fra kl. 18-22.30. 

På denne aften går mad og vin op i en højere enhed, når Løgismose med det kendte vinhus Domaine Michelot og kokken Per Hallundbæk byder indenfor til en unik gourmetaften.

Per Hallundbæk har over 30 års erfaring fra restaurant- og hotelbranchen, både som kok, souschef, køkkenchef og direktør.

Han har tidligere ført Falsled Kro op som Fyns største bejler til en Michelin-stjerne.

På aftenen vil den erfarne kok servere en skøn fem retters menu med nyfortolkning af klassikere fra Bourgogne, til vinene fra Domaine Michelot.

Gæster for første gang Danmark

Nicolas Mestre fra Domaine Michelot gæster for første gang Danmark, og med sig har han årets høst fra 2016 årgangen, samt ældre udvalgte vine fra familiens historiske domaine i en af Bourgognes fineste hvidvinskommuner.

Løgismose har længe haft et godt samarbejde med Domaine Michelot – et samarbejde, der faktisk startede for præcis 20 år siden.

“Det er første gang i mange år, at vi har besøg af Domaine Michelot.

Det er et mindre vinhus drevet af familien selv, så det er ikke så ofte, de besøger Danmark.

Domaine Michelot er meget specielt.

Det er jo en hjørnesten i Løgismoses sortiment, og et vinhus der har været med i rigtig mange år – og som vi har et rigtig godt og nært forhold til.

Derudover laver de vine på et utroligt højt niveau.” fortæller Remi Sahner, salgschef hos Løgismose.

Et arrangement udover det sædvanlige

Det er første gang at denne konstellation er blevet en realitet, og Remi Sahner er meget glad for at kunne give de kommende gæster en helhedsoplevelse udover det sædvanlige.

“Med dette arrangement har vi fået muligheden for at lave en perfekt aften med kombinationen af vinhuset og Per – som også er en gammel kending af Løgismose.

Så gæsterne kan godt forvente en aften med god vin og mad på højt niveau, i fantastiske rammer.” fortæller Remi og afslutter:

“Det er en af de helt specielle aftener på året, og en aften vi glæder os rigtig meget til.”

Aftenens menu er:
– Syltet pighvar med persillecreme og små porrer
– Torsk med snegle ragout, peberbacon og bagt fennikel
– Kanin med sennepcreme og glaskål
– Gratineret and fra Dombes ”Bourguignon” med nye løg og karl johan aroma
– Brie de Meaux med brioche, salater og trøffelvinaigrette

Det får du:
– Kir Royale & Snacks
– 5 retters menu med tilhørende vine
– Kaffe & sødt
– Vand under middagen

Pris pr. person 995 kr. (ekskl. booking gebyr på 25 kr.)

Læs mere og køb din billet til arrangementet her.

Kan et tog hedde Brunneren? Odense griner af de skøreste forslag til Letbanen

Skrevet af: Redaktionen
Foto: Letbane Odense
Foto: Letbane Odense

“Du skal bare tage Brunneren i retning mod Hjallese.”

Forestil dig den sætning, hvis en dansk turist kommer til Odense og skal en tur med Letbanen.

Det kan meget vel blive virkelighed, når Letbanen står færdig om nogle år.

Lige nu er der en afstemning i gang om, hvad de 16 forskellige Letbane-vogne skal hedde.

En af de helt store favoritter er nemlig “Brunneren” med reference til vores elskede nationalret – Brunsvigeren.

Ikke desto mindre kan der også refereres til andet, hvis man tænker lidt latrinært.

Vi har taget et kig på, hvad der især på sociale medier som Facebook diskuteres på navnene, og her er vores bud på de mærkeligste/skøreste/sjoveste navneforslag til Letbanen.

Sjoveste forslag

Det hele skal kunne sammensættes efter sætningen;

At rejse er at…

BRUNNEREN (at rejse er…lige så godt som brunsvigeren)

FODFÆSTET (at rejse er…at miste fodfæstet)

SOLNEDGANGEN (at rejse er…at se solnedgangen nye steder)

SMAGEN (at rejse er…at smage på verden)

PERSPEKTIVET (at rejse er…at forny sit perspektiv)

UNDRINGEN (at rejse er…at undre sig)

SINDET (at rejse er…at flytte sit sind)

KOMMENTARER PÅ Odense Letbanes Facebook-side

Nu skal der stemmes

Hele Odense fik mulighed for at byde ind med mulige navne, og de er nu blevet evalueret og udvalgt.

Nu skal der så stemmes på de bedste bud, så man kan indsnævre det til 16 letbanevogne.

“I har hjulpet med at finde et samlende tema og en liste med konkrete navneforslag. Her i tredje fase er dine krydser afgørende – Odenses letbanetog får de 16 navne med flest stemmer.

Stem ved at udfylde stemmesedlen herunder med højst 5 krydser,” skriver Odense Letbane.

Der trækkes lod om gavekort på 3000 kr. til ODEON.

Deadline er 24. oktober.

Du kan stemme og se alle navne-forslagene her