DMI udsender blodrødt kort: Den kan ramme 32 grader lokalt

Det bliver i denne weekend, at vi skal vaske den værste skuffelse over vejret denne sommer af os.
Regnvejr er nu erstattet med skyhøje temperaturer, og her fredag morgen har DMI udsendt et blodrødt Danmarks-kort, som indikerer, at det bliver hedt.
“Danmark bliver en bageovn,” siger Jesper Eriksen, vagthavende hos DMI til B.T.
“Der kommer ikke til at være meget vind, så det vil føles meget varmt,” fortsætter han og forklarer, at det kan blive endnu varmere lørdag.
Kan ramme 32 grader
Lokalt viser det nyligt udsendte kort, at den kan ramme 32 grader lokalt.
Vi kommer dog ikke i nærheden af varmerekorden på 36,4 grader fra august 1975.
Ifølge DMI fortsætter det gode vejr ind i næste uge, men det bliver her i weekenden, at varmen kulminerer.
Skal vi højere op i dag? – Torsdag nåede temp. flere steder over 30 grader. Holbæk 30,8 grader – noget tyder på i eftermiddag lokalt 32 grader. Temp. under 25, findes ved kyster med pålandsvind. Vinden vil de fleste steder kommer fra sydøst og øst. https://t.co/v6OzD9HQGy pic.twitter.com/p3WvfHJElU
— DMI (@dmidk) August 7, 2020