Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Se prisen på Odenses dyreste hus: Her er de dyreste i de største byer

Af Michael Qureshi
Foto: Ejendomsmægler Lilienhof
Foto: Ejendomsmægler Lilienhof

I weekenden kom det frem, at Jensens Bøfhus-stifter Palle Skov Jensen har sat sit gigantiske palæ til salg på Langelinie.

For den svimlende sum af 28,5 mio. kr. kan du erhverve dig rigmandens store villa på 355 kvm med egen sø, og en parklignende have.

For blot en uge siden lå det dyreste hus i Odense med et Til Salg Skilt blot nogle få hundrede meter væk til en pris på knap 16 mio. kr.

Men Palle Skov Jensens kæmpe hus er virkelig blandt de dyreste i landet uden for whisky-bæltet i Nordsjælland. Eksempelvis er villaen dyrere end Århus’ dyreste hus.

Foto: Ejendomsmægler Lilienhof

Det er faktisk ret sjovt at sammenligne priserne på de dyreste huse i landets fem største byer.

Skal du købe nyt hus, kommer du sjældent udenom at lægge et budget, ligesom der også ofte skal laves en prioriteret ønskeliste med krav, drømme og kriterier til det nye hus.

Prisforskellen er enorm på de forskellige byer

Er et af disse eksempelvis, at du gerne vil kunne blære dig lidt med prisen, når du indtager sommerens garden parties, og har du ikke ligefrem en Joakim von And-pengetank af et budget, så kommer beliggenheden helt sikkert  til at spille en rolle.

Det er nemlig ikke bare fra by til land, at der kan være penge at spare på huskøbet.

Ser man på landets fem største byer, er prisforskellen på kommunernes højdespringere nemlig også kolossalt stor. I øjeblikket lyder den således på hele 30 millioner kroner, oplyser boligsiden Boliga.dk.

Københavns dyreste hus koster pt 38,5 millioner kr., hvilket er en forskel på 23 millioner i forhold til eksempelvis Aalborgs dyreste villa.

De dyreste huse i Danmark

 

Odenses dyreste villa koster 28,5 millioner kroner

Den er helt ny på markedet i Odense. Det er ejeren af Jensens Bøfhus Palle Skov Jensen, der har sat sin kæmpe villa til salg for den nette sum af 28,5 mio. kr. Du får 355 kvm i luksuriøse omgivelser på en af byens mest prominente adresser.

Se Boligen her

 

Københavns dyreste hus koster pt 38,5 millioner kroner.

Der er udsigt til magtens centrum på Christiansborg og Slotholmens Kanal fra den adresse, der for øjeblikket kan kalde sig hovedstadens dyreste.

38,5 millioner kroner skal der lægges, hvis man vil flytte ind på de i alt 283 kvadratmeter, der fordeler sig på et byhus i fire plan. Huset, der i dag er fredet, er oprindeligt fra 1796, og det kommer blandt andet til udtryk i de klassiske, høje vægpaneler, stuklofterne og plankegulvene.

Se boligen her

Københavns dyreste hus lige nu

Aalborg to dyreste villaer koster 15,5 millioner kroner

15,5 millioner kroner er prisen på hele to ejendomme i Aalborg, hvilket placerer begge villaer helt i toppen af boligmarkedet i den nordjyske storby, skriver Boliga.

Adressen har de to villaer også til fælles. Begge ejendomme ligger nemlig i Hasseris i det vestlige Aalborg.

Den ene af de to ejendomme er en 347 kvadratmeter stor palævilla med stuklofter, parketgulve og en rumfordeling, der blandt andet tæller fire værelser, opholdsrum og et billard- og motionsrum.

Den anden ejendom ligger på en stor parklignende grund og er blandt andet forsynet med loft til kip, indbyggede brændeovne, et separat forældreafsnit og i alt 310 boligkvadratmeter.

Se de to villaer her: Constancevej 11 og Klostermarken 48B

 

 

Aarhus dyreste villa koster 22,9 millioner kroner

I Aarhus kommune er det den eksklusive forstad mod nord – Risskov, der for øjeblikket lægger postnummer til områdets dyreste hus.

Villaen ligger helt ud til bugten, og på salgsopstillingen står der 22,9 millioner kroner. For det beløb får man i landets næststørste by en bolig på 240 kvadratmeter, der blandt andet fordeler sig på flere værelser og et åbent køkken-alrum med udsigt til havet. I huset er der også både vinrum og et stort badeværelse med sauna.

Se boligen her

Esbjergs dyreste villa koster 8,5 millioner kroner

I landets femtestørste by er det denne knap 300 kvadratmeter store villa fra 1994, der til en pris på 8,5 millioner kroner for øjeblikket kan kalde sig havnebyens dyreste.

Huset ligger i området omkring Gl. Hjerting, og til det hører der et anneks, der eksempelvis kan indrettes til teenageafdeling eller erhverv. Der medfølger også en grund på to hektar med egen skov.

Se boligen her

Del artikel

Andre læser også