Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ekstraordinært januarudsalg i Veras: Tøm butikken for en slik

Af Stine Kjølby Christensen

Tilbage i foråret åbnede det bæredygtige tøjkoncept Veras en vintageshop i Odense i Pogestræde 22.

Siden har Veras-konceptet bygget sig op, og især vintagemarkedet Veras Market er blevet kæmpestort i Odense med rigtig mange besøgende.

Men den hyggelige butik bliver uden tvivl også et trækplaster, når vi nærmer os det nye år.

Her inviterer Veras nemlig til ekstraordinært lagerudsalg, hvor det store spørgsmål bliver: Hvor længe tør du vente?

Billigere dag for dag

Udsalget bliver nemlig sådan bygget op, at varerne bliver billigere dag for dag:

27/12: ALT 140 kroner/point
28/12: ALT 120 kroner/point
29/12: ALT 100 kroner/point
3/1: ALT 80 kroner/point
4/1: ALT 60 kroner/point
5/1: ALT 40 kroner/point

Og med ALT mener de … ALT.

Veras har nemlig tømt butikken for sine normale varer og i stedet udskiftet hylderne med sager fra lageret, der aldrig har været sat til salg før.

Der bliver altså rig mulighed for at gå på opdagelse i Veras lækkerier, der blandt andet kommer til at bugne af masser af sprød high-street, unikke vintagefund samt lækre mærkevarer.

Samtidigt støtter du Veras værdigrundlag: Kampen mod tøjspild.

Shop amok og bekæmp tøjspild

Hele Veras-konceptet er bygget op i kampen mod tøjspild.

Deres vision er at ændre folks forbrugsmønster, så de ikke bare smider deres brugte tøj ud og køber noget nyt. I stedet forsøger de at få allesammen til bidrage til at bekæmpe tøjspild – på så nem en måde som muligt.

Lagerudsalget skydes i gang med et brag allerede d. 27. december og fortsætter frem til d. 5. januar – Veras gør dog opmærksom på, at lagersalget kan slutte, hvis odenseanerne tømmer butikken før tid.

Hvad: Lagerudsalg i Veras
Hvor: Pogestræde 22, 5000 Odense
Hvornår: 27. december – 5. januar

Del artikel

Andre læser også