Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Endnu mere tapas i Odense: Riceteria føjer tapaskoncept til menuen

Af Redaktionen

Denne uge er der godt nyt til alle tapaselskere i Odense.

For på fredag starter cafeen Riceteria på Mageløs 1 et splinternyt tapaskoncept op.

Odenseanerne kan derfor se frem til endnu et spisested, hvor de kan mæske sig i et væld af små lækre anretninger.

Farverig tapas for enhver smag

I tråd med Riceterias farverige univers byder Riceterias nye tapaskoncept på farverige, friske og sprøde treats, som er et mix af funky grøntsager og lækre oste, pølser, skinker og paté.

Der er tænkt over farverne, men der er også tænkt over smag og konsistens, så du både får surt, sødt, salt, sprødt og blødt.

Uanset om du er helsefreak, kødelsker eller et sted midt imellem, er der noget for dig. Riceteria har nemlig kreeret tre forskellige tapastallerkener, som tilgodeser enhver smag og diæt.

Du kan vælge mellem en ”funky veggie” med friske, farvestrålende og knasende grøntsager til 89 kroner, en ”funky meat/cheese” med en delikat sammensætning af nødder, skinke, pølse, paté og tre oste til 149 kroner eller en ”the full funky” med både grønt, kød, ost og nødder til 189 kroner.

Til alle tapastallerkener får du serveret friskbagte, krydrede fladbrød og tre forskellige slags dip. De tre dips består af en krydret rødbedehummus, en persille-citruspesto med parmesan og ristede kerner samt en grov creme af avocado og skyr.

Gratis tapassmagning fredag

Hvis du har lyst til at smage det nye tapaskoncept, så tag med til Riceterias arrangement på fredag klokken 17.00-20.00. Her vil cafeen fejre sit nye tapaskoncept med gratis smagsprøver fra tapasmenuen og vinsmagning. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.

Du kan se mere om arrangementet på Riceterias facebookside.

 

Del artikel

Andre læser også