MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ændrer syn på Corona: Alle restriktioner fjernes i september

Af Michael Qureshi

Den nuværende kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom ophører den 10. september 2021.

Regeringen har besluttet ikke at forlænge denne kategorisering. Det skyldes dels den store vaccinationstilslutning, dels den stærke epidemikontrol.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at man ikke længere skal vise Corona-pas for at komme ind til arrangementer eller for at sidde på en restaurant.

Epidemien er under kontrol

Beslutningen, om ikke at forlænge covid-19’s status som en samfundskritisk sygdom, er truffet efter inddragelse af den faglige referencegruppe, Epidemikommissionen og sundhedsmyndighederne.

 Sundhedsminister Magnus Heunicke udtaler:

“Epidemien er under kontrol, vi har rekordhøje vaccinationstal.

Derfor kan vi d. 10. september droppe nogle af de særregler, vi har været nødt til at indføre i kampen mod covid-19.

Regeringen har lovet ikke at holde på tiltagene længere, end det var nødvendigt, og der er vi nu.

Men selvom vi lige nu står et godt sted, så er vi ikke ude af epidemien. Og regeringen vil ikke tøve med hurtigt at sætte ind, hvis pandemien igen truer vigtige funktioner i vores samfund,” siger ministeren.

Kategorisering ophører

Kategorisering som en samfundskritisk sygdom er det, der har gjort det muligt at indføre en række af de særregler, vi har haft i håndteringen af covid-19, som for eksempel forsamlingsforbud, krav om coronapas og krav om mundbind.

Når kategoriseringen ophører, medfører det derfor, at en række bestemmelser i epidemiloven ikke længere finder anvendelse.

Det indebærer blandt andet, at de resterende restriktioner i genåbningsaftalen fra juni 2021 ophører, da der ikke længere vil være hjemmel til at opretholde dem.

Det drejer sig konkret om krav om coronapas i forbindelse med visse større arrangementer samt i nattelivet.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien