Markant vejrskifte: Solrigt forårsvejr på vej til Odense
De fleste af os er vågnet op til en lidt grå og trist mandag.
Men det vender meget snart.
Der er nemlig lagt op til nogle varme forårsdage tirsdag og onsdag, med sol mange steder, når et højtryk over Mellemeuropa sendere varm og ret tør luft frem mod Danmark fra sydvest.
Det skriver DMI.dk
Med stor sandsynlighed vil vi i løbet af tirsdag eller onsdag ramme forårets, indtil nu, varmest dag. Prognoserne antyder i hvert fald, at temperaturen visse steder når 17-18 °C, og det er 3-4 °C varmere end forårets hidtil varmest dag, målt i fredags.
Men som altid med forårsvejret, er store kontraster over landet.
Tager man et kig på Odense, siger prognosen lige nu, at vi kan forvente op til 16 grader – både tirsdag og onsdag.
Men det er med at nyde de varme dage.
Nyd de varme dage, mens du kan
Temperaturen falder igen i løbet af onsdagen, og om aftenen og natten bliver det ned til en grads varme.
Skærtorsdag kan der i morgentimerne falde en smule regn, men i løbet af dagen klarer det op, og der kan komme nogen sol.
Langfredag kan også gå hen at blive en solrig dag, men ligesom skærtorsdag bliver den også noget køligere sammenlignet med midt på ugen.
Torsdag og fredag vil man opleve mellem 6-11 grader landet rundt, mens lørdag og søndag (påskedag) byder på temperaturer mellem 5-10 grader.