Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra alle os til alle jer: Oplev stor Disney-koncert på Magasinet

Af Stine Kjølby Christensen

Luftens Helte har spillet koncerter for fulde huse landet over og nu er de klar til at indtage Odense i april.

Luftens Helte, et 19-mands stort band, der spiller alle de fedeste sange live fra de største tegnefilm gennem tiderne, lægger nemlig vejen forbi Odense d. 8. april – og her bliver der virkelig skruet op for alle de bedste Disney-hits.

Find dine vildeste dansesko frem, varm stemmen godt op og tag dine bedste venner under armen – når først musikken fra film som Løvernes Konge, Tarzan, Herkules og Mulan fylder rummet, kan du ikke stå stille.

Bandet består af en energisk rytmegruppe, en sprudlende blæser- og strygersektion samt tre forsangere, der på hver deres karakteristiske måde tager publikum ind i et magisk univers.

Det store væld af forskellige instrumenter giver tilsammen den autentiske lyd, man kender fra de velkendte og højtelskede tegnefilm.

Hits fra de bedste tegnefilm

Luftens Helte garanterer en musikalsk oplevelse i særklasse, når de til lyden af barndommens nostalgi spiller op til fest med velkendte og elskede sange fra alle vores favorit-tegnefilm.

Aftenen fyldes med sange fra klassiske tegnefilm som Junglebogen og Aristocats, 90’ernes storfavoritter som Løvernes Konge, Herkules og Tarzan samt de mest julede Disneysange og de nyeste hits fra film som Frost og Vaiana.

Luftens Helte lover 100 % garanti for fest, stemning og magi, når de om kun 73 dage indtager scenen på Magasinet.

… og vi kan slet ikke vente!

Hvad: Luftens Heltes Julekoncert
Hvornår: 8. april 2022
Hvor: 
Magasinet, Odense

Billetterne koster 250 kr. og kan købes lige her.

Del artikel

Andre læser også