Friluftsliv frem i lyset: I morgen åbner ny kæmpe butik i Vestergade
Skrevet af: Redaktionen
I morgen åbner en ny kæmpe Friluftsland på Vestergade 37, og MigogOdense har været med på et smugkig inden åbningen.
Forretningen lå tidligere lidt skjult i Gråbrødrestræde ved siden af Designer Cykler, hvor den har ligget siden 1998.
”De sidste 20 år har forretningen haft en lidt beskeden placering, men nu rykker vi ind på central adresse på gågaden. Den nye adresse gør os meget mere synlige med beliggenhed midt på Vestergade,” siger Bo Surh Willumsen, som er regionschef i Friluftsland.
De nye lokaler
De nye lokaler ligger i ét plan i modsætning til de gamle lokaler, og den nye forretning er 2,5 gange større end den gamle.
”Det er rart at få noget mere plads, både for os og for vores kunder. Med mere en dobbelt så mange kvadratmeter bliver der markant mere luft imellem varerne, og det gør forretningen mere overskuelig og indbydende at ose rundt i,” siger Bo Surh Willumsen.
Udvidet sortiment og bredere publikum
De større lokaler giver også Friluftland mulighed for at udvide deres sortiment, så det appellerer til et bredere publikum.
”Det er ikke kun friluftentusiaster, som kommer og køber her. Vi oplever, at vi har et meget bredt publikum, for danskerne er blevet mere og mere kvalitetsbevidste, når det kommer til for eksempel jakker eller outdoor-udstyr,” siger Bo Surh Willumsen og tilføjer:
”I vores udvidede sortiment har vi også valgt at satse mere på tøj til kvinder. Der er mange kvinder, som kommer ind og køber en god jakke i det kolde halvår, hvor almindelige jakker ikke er varme og funktionelle nok. Her kan de finde en jakke, som både ser godt ud, og som er funktionel i det omskiftelige danske vejr.”
Flere skandinaviske mærker
Hos Friluftsland går de meget op i skandinaviske varer. Og med muligheden for at udvide deres varesortiment, bliver der også mere plads til det skandinaviske.
”I de nye lokaler har vi plads til et varesortiment, som matcher det, man finder i Friluftland i andre store byer. Det betyder for eksempel, at der bliver mere plads til varer fra Fjällräven, Houdini, Primus, Aklima og andre skandinaviske outdoor-brands,” siger Bo Surh Willumsen.
Det nye Friluftsland åbner i morgen klokken 10, hvor der vil være åbningstilbud på udvalgte vare.
Drop ventetiden: Du kan følge din bus på Rejseplanens app
Skrevet af: RedaktionenAnnonce
Odense: Fynbus holdeplads nord ved Odense Banegårdcenter OBC. Foto: Robert Wengler
Kender du det, at du står ved busstoppestedet, du har tjekket køreplanen, og du ved præcis, hvornår din bus skal ankomme?
Hvorefter du til din frustration, med et nedslået ansigtsudtryk, kolde hænder og med stampen i jorden for at holde varmen, erfarer, at bussen ikke kommer til tiden.
Det er en træls situation. Det værste er dog den ubekendte faktor – hvornår kommer bussen så, når den nu ikke overholder køreplanen?
Du ved sikkert, at du med rejseplanen i hånden kan søge efter en rejse fra a til b.
Derimod er der færre, der kender til de små ninjatricks, der mindsker frustrationerne, og gør det nemmere at være kunde i den kollektive trafik.
Vidste du, at du kan abonnere på en fast busafgang i f.eks. hverdagene? Følge én enkelt busafgang, så du automatisk får besked, hvis den er forsinket?
Eller, i realtid, se på et kortet, hvor din bus befinder sig?
Det er statistisk meget sandsynligt, at du desværre ikke kender til disse funktioner i rejseplanens app.
Men det er funktioner, du bør kende til, hvis du ofte, eller blot engang imellem, tager bussen eller toget.
Odense: Fynbus holdeplads syd ved OBC. Foto: Robert Wengler
Drop ventetiden. Bliv oplyst. Brug rejseplanen
Når du skal med bussen rundt i Odense, behøver du derfor to ting. En smartphone med rejseplanen installeret og et rejsekort.
Med et rejsekort i hånden får du nemlig stort set altid den billigste busbillet.
Gør det til en rutine, at du tjekker rejseplanen, inden du går mod busstoppestedet. Så ved du hurtigt og nemt, om din bus er forsinket.
Skulle netop din afgang være meget forsinket, kan du med ro i maven blive inde i varmen lidt endnu, inden du begiver dig mod stoppestedet.
Samtidig fortæller rejseplanen dig, hvis der er ændringer på din rute.
Stiger du på bussen langs den kommende letbanerute, er det i disse år, i særdeleshed, en god idé at bruge rejseplanen, da du her kan se, hvis dit stoppested er blevet nedlagt eller blevet flyttet for en kort periode.
Sådan mestrer du rejseplanen
Hvis du er blevet lidt lun på rejseplanen og dens mange muligheder, så kan vi med glæde fortælle, at FynBus har gjort forarbejdet for dig.
De har nemlig lavet en lille guide, der viser dig, hvordan du kommer til at mestre rejseplanens ”hemmelige” funktioner.
Nu uddeles Michelin-stjernerne: Disse kan hente Fyns allerførste
Skrevet af: Mads Schytte
Klumme skrevet af Mads Schytte fra gastromand.dkGastromand er også medejere af MigogOdense
Michelin-guiden er større i Danmark end nogensinde.
Aldrig før har stjernerne været så tætte på os i Danmark men for nogen alligevel også så langt væk.
Flere restauranter end nogensinde har i dag en Michelin-stjerne, og rygterne om hvem de næste på listen bliver, flyver rundt i medierne i disse dage.
Får vi endnu en 3-stjernet i Danmark udover Geranium?
Kommer der nye spillere på banen? Vil Nærvær, Trio eller muligvis Restaurant Brace i København modtage deres første?
Der er endda rygter om, at NOMA 2.0 modtager mere end en stjerne ved uddelingen.
I Danmark kæmper vi bravt for at få guidens opmærksomhed, og alene det at modtage en stjerne er her i landet enormt stort.
Verdens Bedste Kok er fra Danmark
For få uger siden gjorde Danmark sig igen gastronomisk bemærket.
Kenneth Toft-Hansen var nemlig rejst til Bocuse d´Or med sin coach Rasmus Kofoed (Geranium) for at kæmpe i Lyon i den uofficielle konkurrence om at blive verdens bedste kok.
Norge var storfavorit, efter at have vundet EM med adskillige længder over Danmark.
Kenneth og teamet havde dog trænet, kæmpet, svedt og blødt inden konkurrencen og stod skarpere end nogensinde – så skarpt, at de kom der fra med en guldmedalje.
En helt afsindig bedrift som vi skal nogle år tilbage for at finde, hvor Rasmus Kofoed selv vandt guld efter ”tredje forsøg”.
Vi kan noget i Danmark, og det er Michelin-guiden tvunget til at indse.
Hvad med resten af Danmark?
Byer som Vejle, Fredericia og Henne Kirkeby har allerede landet en Michelin stjerne. Men her på Fyn og i Odense har vi endnu den første tilgode.
I 2018 har de i hvert fald besøgt Fyn, hvilket endeligt bekræfter, at Michelin-guiden har været omkring i hele Danmark.
Mulighederne ligger altså for vores fødder – men har vi været skarpe nok på Fyn? Har restauranterne med ambitioner om at nå stjerner været i topform?
Vi ved, at vi i hvert fald er tættere på end sidste år. Men hvem er så i spil i Odense og resten af Fyn?
Falsled Kro.
Vores bud på en shortlist er følgende
Falsled Kro,
Michelin-guiden postede i løbet af 2018 på Instagram, at de var på Falsled Kro. Så de er i hvert fald i spil. Falsled Kro har længe været bedste bud på en Michelin-stjerne på Fyn, og er det igen i år.
The Balcony
De dygtige ambitiøse gutter fra Balcony har taget Odense med storm. De har fået forrygende anmeldelser fra flere af de største medier, og de er placeret som Odenses bedste i White Guide.
De har også allerede vundet et par internationale titler.
Spørgsmålet er, om de er for nye til at hente den første stjerne til Fyn.
Restaurant Pasfall
Thomas Pasfall har spillet en kæmpe rolle i udviklingen af gastronomien i Odense og i hele regionen. Michelin-folkene kender til hans kreationer, så han er helt sikkert i spil.
Sortebro Kro
Endnu et sted vi med sikkerhed ved, at Michelin har besøgt i 2018. Der leveres tårnhøjt niveau, men det må være en outsider til en stjerne. Andre må stå foran dem.
Restaurant Lieffroy
I Nyborg har man en perle i Lieffroy. Stort set hvert eneste år får de Fyns bedste gæsteanmeldelser, og de kendte anmeldere elsker også deres mad.
Restaurant Vår
Michelin-folkene har været vidt omkring i det forgange år. For også Vår har haft besøg. Endnu en restaurant, der er braget igennem på madscenen i Odense.
Niveauet hos de andre er øget
Udfordringen bliver dog, at niveauet i hovedstaden og Århus, som vi baseliner imod, også har hævet niveauet.
Se fx på Frederikshøj under Wasim Hallal som ”blot” har en enkelt stjerne og sammenlign denne restaurant med Balcony – hånden på hjertet, de er et stykke fra hinanden.
Så selv om Fyn og navnlig Odense stormer frem så bliver det nok en udfordring – men vi har vi ikke mistet håbet!
Dette website bruger cookies og andre tracking teknologier for at forbedre navigering og dine muligheder for at afgive feedback, analysedata i form af brugen af vores produkt og services samt samhørrighed af eventuel marketingsmateriale fra tredje part.
Når du besøger hvilket som helst website kan det ske at websitet gemmer eller henter information fra din browser, ofte i form af cookies. Informationen omhandler muligvis dig og dine preferencer eller din enheds data og bruges mest af alt for at få websitet til at fungere som du forventer det skal fungere. Informationen vil oftest ikke bruges til at direkte identificere dig, men kan give dig en mere personlig online oplevelse.
Fordi vi respektere din ret til privatliv, kan du vælge ikke at tillade visse typer cookies. For mere information kan du klikke på den enkelte kategori og her ændre den givne standard opsætning. Du skal dog være opmærksom på, at blokering af cookies kan resultere i at websitet ikke giver den oplevelse og service som ellers tilgængeligt.
Drifts nødvendige
Altid aktiv
Disse cookies er nødvendige for vores website fungere og kan ikke fravælges på baggrund af dette. Eksempelvis er det sådan vi gemmer dine cookie indstillinger, for at overholde dine privatlivs rettigheder.
Cookie
Formål
Wordpress cookies
Contains system and session cookies
Lidt Lakrids Cookie Module
Keeps track of your cookie privacy settings
Targeting cookies
Aktiv
Disse cookies sættes på vores site af vores adverterings partnere. De kan bruges til at opbygge en profil over dine interesser og derved give dig relevante reklamer på andre websites. De virker ved at identificere din browser og enhed. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil du ikke opleve vores target advertisering på tværs af andre websites.