Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Politiet skærper tonen: Advarer om at gå ud på isen flere steder i Odense

Af Michael Qureshi

I ugens løb var man vidne til en alvorlig ulykke i Odense med en mand, der faldt under isen, da han forsøgte at få fat i sin hund.

Det er et klokkeklart eksempel på, hvor galt det kan gå. I hele landet er politiet ude og advare omkring at bevæge sig ud på isen medmindre det er tydeligt markeret med skilte, at man godt må.

Det gælder også her i Odense, og de færreste ved faktisk, at det kan udløse en sigtelse og en bøde, hvis man færdes steder, der ikke er skiltet.

Lørdag formiddag har Københavns Politi eksempelvis uddelt bøder til otte personer på 1000 kr. for at være ude på isen.

Det samme vil tilfældet være i Odense og på resten af Fyn, hvor Fyns Politi også er blevet bedt om at skærpe tonen.

Odenses 5 skøjtesøer

De 5 officielle skøjtesøer i Odense Kommune er:

Skovsøen (ved Skovalléen i Fruens Bøge)

Munkedammen (ved Østerbæksvej og Rosenørnsvej)

Svanedammen (ved Kochsgade og Svanevej)

Nørredammen (ved Buchwaldsgade/Nørrevænget).

Munkemaen. Der er adgang fra Nistedvej eller Lille Rugbjerg Vej / Bispeengen. Følg cykelsti mod kanalen.

Som regel er det kun Skovsøen, der bliver ryddet for sne.

Er der mandskab til rådighed, kan snerydning på de øvrige søer også komme på tale. At en sø er ryddet for sne, betyder ikke nødvendigvis, at den er åben.

Søen bliver ryddet for sne længe før, den er klar til skøjter. Det sker for at afkøle søen og dermed fremme isdannelsen.

Hvornår må du skøjte på skøjtesøerne?

Kravet til skøjtesøen er, at isen overalt på søen er mindst 13 cm tyk.

Når isen er mere end 13 cm tyk over det hele, kommer der skilte op ved skøjtesøerne om, at du må færdes på søen.

Før disse skilte står ved skøjtesøen eller -dammen, må du IKKE færdes på søen.

Odense Kommunes entreprenører måler løbende istykkelsen på søen, når den er åben som skøjtesø.

Gå aldrig ud på isen

Du må ALDRIG gå ud på isen på en skøjtesø, en sø eller en dam. Du kan ikke se, hvor tyk den er, og hvad den kan bære. Der skiltes på skøjtesøer, når du kan færdes på isen.

Del artikel

Andre læser også