Nu står de sammen: Ni toprestauranter vil have Fyn på verdenskortet

Skrevet af: Redaktionen
De ni restauranter samlet i Gastro Fyn
De ni restauranter samlet i Gastro Fyn

Der blev både sablet champagne og spist rugbrødshapsere med rygeost, da kick-off på det fynske gastro-samarbejde Gastro Fyn blev markeret på Møntergården i Odense.

Ni af Fyns bedste restauranter heriblandt flere fra Odense er gået sammen om et samarbejde, der skal tiltrække både indenrigs- og international opmærksomhed på gastronomien her på Fyn.

Restauranterne i det unikke fællesskab er;
(Odense markeret med fed)

Aro
The Balcony
Kok & Vin
Restaurant Lindetræet
Pasfall
Sortebro Kro
Best Western Hotel Knudsens Gaard
Falsled Kro
Comwell Kongebrogården

Fundet fælles fodslag

“Jeg er kommet rigtig tæt på mine kollegaer på Fyn gennem det her.

Vi har fundet det her fælles fodslag; den her fælles front, og det, synes jeg, er rigtig fint. Mange gange går vi i vores egen lille andedam.

Nu har vi muligheden for at gøre opmærksom på os selv, og jeg tror, at vi med forskellige events osv. vil kunne medvirke til at gøre Fyn kendt på det store verdenskort og trække turister til, som også kommer mange andre end os selv til gode,” sagde Thomas Pasfall fra Restaurant Pasfall, da han havde sat sin underskrift.

Per Hallundbæk har samlet restauranterne

Hos Destination Fyn, som sammen med Per Hallundbæk har været med til at samle restauranterne om den fælles sag, er der også store forventninger til samarbejdet:

“Vi ser meget frem til nu at gå i marken med Gastro Fyn. Det supplerer vores anden fødevaresatsning, der handler om at løfte den fynske fast food, rigtig godt.

De skal således begge medvirke til at udfolde kernefortællingen om de fynske fødevarer, som i dag er underfortalt internationalt, og som rummer et meget stort potentiale for tiltrækning både af foodies, som Gastro Fyn appellerer til, men også af turister, der blot vægter madoplevelsen højt på deres ferie,” siger Mads Asbild, der er marketingchef i Destination Fyn

Et rigtigt væsentligt element i Gastro Fyn er således den internationale markedsføring bl.a. gennem kommunikation til den internationale gastropresse og gennem en målrettet indsats i den massive digitale markedsføring af Fyn, som en destination med noget at byde på 365 dage om året.

Route-du-bonheur og fynsk uge på vej

Samarbejdet har været undervejs et stykke tid, og Gastro Fyn har allerede en del konkrete initiativer simrende i gryden.

“Det er fantastisk at opleve, hvordan det vi sammen med restauranterne har udviklet på henover det seneste års tid, har fundet sin form, og vi glæder os til nu for alvor at lancere nye idéer og tiltag, der kan skabe øget opmærksomhed på Fyn som gastrodestination og sætte vores kvalitetsrestauranter i spil for et kræsent og købestærkt publikum,” siger Laura Raidla fra Destination Fyn, der er projektleder for Gastro Fyn.

Flere events allerede aftalt

De første tiltag er allerede i kalenderen. D. 5. maj fejrer restauranterne f.eks. forårets komme – og dermed også, at mange af de klassiske fynske råvarer kommer på markedet.

Det kommer til at foregå i Odenses streetfoodmarked Storms Pakhus, og der bliver smagsprøver fra restauranterne.

I uge 24 følger “Den fynske uge”, hvor restauranterne sætter fokus på brugen af de fynske råvarer og inviterer såvel lokale som udefrakommende gastroturister og gastropresse på en helt særlig oplevelse med hver deres unikke happening ude på restauranterne.

Endelig er en fynsk route-du-bonheur på tegnebrættet:

“Vi forventer på lidt længere sigt at kunne markedsføre en gastronomisk oplevelsesrute på Fyn med hovedafsæt i Gastro Fyn-restauranterne samt hotellerne og koblet sammen med andre gastronomiske oplevelser på øen – fx bryggerier, vingårde, lokale gårdbutikker m.m.

En rute der meget nemt og hurtigt guider gastroturisten gennem en bred portefølje af fynsk gastronomi og unikke oplevelser, fortalte Per Hallundbæk.

Han har allerede Destination Fyns øl-, chokolade-, honning- og vinrute som elementer, der kan bygges ind i den nye gastro-rute.

Hver af restauranterne har markeret deres engagement og tro på Gastro Fyn-initiativet ikke bare ved signeringen af manifestet, men også ved selv at investere økonomi i den fælles indsats.

Gastro Fyn er desuden muliggjort med midler fra vækstprojektet Placemaking på Fyn, som bl.a. Dansk Kyst- og Naturturisme og Destination Fyn står bag.

Projektet, der ligeledes rummer to andre spor og en række andre aktører, har netop før jul modtaget støtte på 1 mio. kr. fra Vækstforum i Region Syddanmark.

Klar igen i foråret: Smørrebrødsbuffet på hotel er populært

Skrevet af: Michael Qureshi
Foto: First Hotel Grand.
Foto: First Hotel Grand.

First Hotel Grand i Odense er atter klar til at introducere deres populære smørrebrødsbuffet.

Det kører i foråret 2019 på fire lørdage i hver måned. Det første arrangement starter lørdag d. 23. februar.

På smørrebrødsbuffeten de dygtige kokke på hotellet skabt en ekstraordinær frokostoplevelse, som kombinerer det klassiske smørrebrød med et moderne tvist.

Man kan spise lige så mange, man vil, og trille fra hotellet smilende og mæt.

Smørrebrød på Grand

Både de traditionelle og til de eventyrlystne

På smørrebrødsbuffeten finder du alle de højtbelagte fristelser, traditionelt tilberedt og belagt med omhu.

Til de eventyrlystne har smørrebrødsbuffetens kokke genskabt de klassiske stykker med et moderne tvist, så buffeten imødekommer enhver smag.

Et godt eksempel er den klassiske smørrebrødsvariant med æg og rejer. Hos First Hotel Grand består den her i 2019 af økologiske æg, røgede grønlandske rejer og hjemmerørt mayonnaise.

Men ikke alt er som i gamle dage, for den hjemmerørte mayonnaise er ikke hvid, men derimod næsten skriggrøn.

Hvad: Smørrebrødsbuffet
Hvor: Grand Hotel
Hvornår:
Lørdag d. 23 februar
Lørdag d. 16. marts
Lørdag d. 6. april
Lørdag d. 25. maj

Book bord her

Byggeplaner godkendt: Gammel skole forvandles til boliger

Skrevet af: Redaktionen
Sådan skal de nye boliger se ud
Illustration: Sandal Ejendomme
Sådan skal de nye boliger se ud Illustration: Sandal Ejendomme

På grunden hvor den gamle Fyns Privat Skole ligger, skal der nu bygges 25 nye boliger.

Byrådet i Odense vedtog forleden en lokalplan, hvor nye boliger bygges på hjørnet af Ivar Vinds Vej og Demantsvej i Hjallelse.

Indtil 2016 var der fuld af liv i bygningerne på Fyns Privat Skole, men de seneste år har den stået tom.

Der er stor interesse for at bygge boliger i attraktive område.

“Der er ikke nogen tvivl om, at Dalum er et meget eftertragtet område at bo i i Odense. Rigtigt mange vil gerne bo i vores forstæder og ikke mindst i Dalum.

Derfor lytter vi med interesse, når en privat bygherre ønsker at opføre nye boliger, sagde by- og kulturrådmand, Jane Jegind, ifølge Byens Ejendom.

Bygning skal rives ned

Projektet kræver, at den eksisterende bygning på ejendommen rives ned, så der kan opføres ny bebyggelse.

Det er kvarter primært med villaer, parcelhuse, rækkehuse og enkelte etageboliger. Der ligger flere bevaringsværdige bygninger fra slutningen af 1800-tallet og 1920´erne. Flere af dem er opført i forbindelse med Dalum Fabriksby.

De nye boliger på skolegrunden opføres i 1,5-2,5 etager, og lokalplanen sikrer, at bygningerne danner bygade ud mod Demantsvej og Iver Vinds Vej og trapper ned i højden ind mod eksisterende boliger umiddelbart nord for planområdet.

Ud mod Demantsvej og Iver Vinds Vej kan opføres 2 nye bygninger i 2,5 etager med 8 og 12 lejligheder, og ind mod Zacharisvej kan der opføres 5 rækkehuse 1,5 etage.

Gode øl og grin: Kom til Comedy Night på Anarkist for 150 kr.

Skrevet af: Michael Qureshi

Det er tre stærke navne, som det kombinerede bryggeri og restaurant Anarkist Beer & Food Lab præsenterer til deres Comedy Night i starten af marts.

Her har de blandt andet formået at få fingrene i Tobias Dybvad, der er blandt landets hotteste komikere.

Anarkist Comedy Night – består af tre dygtige stand-up komikere, der med hver deres stil vil skabe en fantastisk aften med god stemning og utallige grin.

Start med en god middag og gode øl

Lørdag d. 9. marts har de især hentet tre stærke comedy-navne, som nok skal fuldende en rigtig god aften.

Billetterne koster 150 kr., og det bør være pengene værd for, hvad der helt sikkert bliver en hylende morsom aften.

Man kan starte aftenen med en god middag og øl på Anarkist Beer & Food Lab for at slutte af med Comedy Night.

De kommer til Comedy Night på Anarkist

Tobias Dybvad

Tobias indtager altid selskabet med en sprudlende, charmerende, glad energi og en komisk timing i særklasse.

Uanset emnevalg går han altid uden om de værste klichéer, og strammer sig an for at levere et show på et joketeknisk højt niveau.

Han er ikke bange for at tage nogle chancer og sætte sig selv på spil – det er altid meget tilladt at grine både med og af ham.

Tobias har 16 år på bagen, men er i dag mest kendt for TV2 Zulus største succes til dato, tv-programmet Dybvaaaaad som kører på niende sæson.

Derudover har han tre succesfulde one man shows i ryggen – senest “Fasser Partner” som turnerede rundt i landet i 2018 og endte på noget nær 100 shows.

Mikkel Rask

Mikkel Rask er én af de skarpeste komikere i branchen.

Mikkel slog sit navn fast, da han vandt titlen som Danmarksmester i stand-up, og han har optrådt med stor succes til Comedy Aid og Zulu Comedy Galla, hvor han også har været nomineret til Talentprisen.

I 2018 lavede han sit anmelderroste første onemanshow, Hvad Fatter Gør, som blev vist på TV2 Zulu og kan ses på TV2 Play og fbi.tv.

Kasper Porsdal

I 2013 så du måske Kasper Porsdal for første gang, da han blev udvalgt som en af De Nye Håb ved Zulu Comedy Galla og høstede mange roser for sin optræden.

Siden er det blevet til et par enkelte tv-optrædener, men ellers har Kasper mest udfoldet sit talent på de små og store scener rundt om i landet, hvor han hele tiden forsøger at dygtiggøre sig.

I 2014 blev han nomineret til årets upcoming komiker af Euroman, og samme år lancerede han i samarbejde med Red Barnet sit anti-mobning show, som han sammen med freestylerapperen Klaskefar, har turneret rundt med på landets folke- og efterskoler.

Man kan købe billetter via dette link