Genialt koncept: Odense-restaurant holder smørrebrødsfestival

Skrevet af: Michael Qureshi
OBS- Arkivfoto
OBS- Arkivfoto

Smørrebrød, Danmarks nationalspise.

Man kan nok ikke sige, at smørrebrød har været yt.

Men rugbrød med pålæg ovenpå har til alles glæde gennemgået en regulær renæssance og er mere moderne end nogensinde.

Det betyder også, at der er virkelig mange restauranter i Odense, der serverer rigtig godt smørrebrød.

En af dem er den legendariske Restaurant Grønttorvet.

I næste uge søndag d. 29. september holder de nemlig smørrebrøds-fest i lidt over tre timer.

Planen er at fylde restauranten adskillige gange og køre så mange stykker højt belagt ud af køkkenet som muligt.

For lige præcis som vi elsker det her i Odense, så er det ad libitum, når man først har betalt prisen på 159 kr. Man har bordet i en time og 45 minutter.

Fokus på den gode mad

Restaurant Grønttorvet har en fast plads i mange Odense-hjerter.

Engang var det et værtshus med mad. I dag er der omvendt fokus på maden, men hvor man naturligvis stadig kan få gode øl.

Klientellet er der også skiftet ud i, og rigtig mange elsker de gode klassiske retter.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de gode folk på Grønttorvet ved, hvad et godt stykke smørrebrød består af.

Så elsker du den klassiske rødspættefilet, dyrlægens nat, kartoffelmaden, flæskestegen og så videre, så bør du skynde dig at booke bord.

Hvad: Smørrebrøds-fest
Hvornår: Søndag 29. september 12-15.30
Hvor: Restaurant Grønttorvet, Sortebrødre Torv 9
Se mere her