MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Alt laves fra bunden: Isbutikken Gooodis har fået en flyvende start i Odense

Af Clara Edgar Jakobsen

Der er vel ikke rigtig noget, der er meget bedre, end en lækker is på en varm sommerdag?

Det skulle da lige være, hvis man vidste, at isen var lavet helt fra bunden og med de allerbedste råvarer?

Sådan er det med isen i Gooodis.

Den lille isbutik åbnede i maj og ligger i Vestergade 91.

Bag disken står søskendeparret Agnieszka og Marcin Wlodarczyk, som laver alt fra bunden uden kunstige tilsætnings- og smagsstoffer.

“Vi laver is, som er fri for alt det kunstige.

Man kan måske aldrig sige, at is bliver sundt, men vi vil gerne lave det så sundt som muligt, ved kun at bruge gode råvarer og rigtige ingredienser,” siger Agnieszka, som bruger sin viden fra sit daglige arbejde på Det Sundhedsfaglige Fakultet på SDU i isbutikken.

Pistace-is som er den bedste kunderne har smagt

Processen med at lave is på den her måde er mere besværlig, end hvis man laver isen med pulver, som man gør mange steder.

Men for Marcin og Agnieszka er det, det hele værd, fordi det giver en god følelse i maven, og også den bedste smag.

“Vi har en pistacie-is, og der er mange, der har sagt, at det er den bedste, de nogensinde har smagt, og det er fordi vi laver den helt fra bunden med en masse nødder, som vi selv rister.

Så selvom det er mere krævende, kan det betale sig,” siger Marcin.

Til store og små

Når de laver isen på den her måde, giver det også Marcin mulighed for at være kreativ med smagskombinationerne.

Han har en baggrund i den kulinariske verden og har en virksomhed i Polen, hvor de laver franske macarons, så han ved en del om smag og opskrifter.

Derfor byder udvalget også på skiftende smage fra uge til uge, og der er altid noget nyt at forkæle sine smagsløg med.

Derudover har de også varianter, man ikke finder andre steder, og som de kan lave, netop fordi de gør det hele fra bunden.

“Vi har en øl-is, som har en alkoholprocent på 2,7 og en gin og tonic variant med solbær, som også har procenter, så det er ikke en is til børn, men noget, der er sjovt og anderledes for voksne, og adskiller os fra andre steder,” siger Agnieszka.

Marcin har også eksperimenteret med en tequila-is, ligesom de arbejder på at lave varianter med meget lidt sukker, som diabetikere trygt kan kaste sig over.

Meget for pengene

Man kunne nemt tænke, at isen ville være dyrere, når den er lavet fra bunden.

Og det er da også langt mere omkostningstungt at producere isen fra bunden, som Agnieszka og Marcin gør.

Både fordi de skal bruge flere ingredienser for at lave isen, og fordi de går op i, at råvarerne er i top.

Derfor plukker de også selv jordbær og rabarber på en lille gård i Odense og alt mælken kommer fra økologiske fritgående køer.

Men det endelige produkt er prismæssigt tilsvarende mange andre steder.

“Vores is koster måske et par kroner mere per kugle, men vi giver også virkelig store portioner, så man får virkelig god kvalitet og meget for pengene,” siger Agnieszka.

En kugle hos Gooodis koster 29 kroner. To kugler 39 kroner. Tre kugler 49 kroner. Og så kan man selvfølgelig få hjemmelavet guf på toppen.

Få Gooodis på besøg

Butikken ligger i Vestergade 91, men snart kommer Gooodis på hjul.

De har nemlig bestilt en is-cykel, som skal køre rundt udenfor centrum, så flere kan få mulighed for at smage.

Cyklen skulle være kommet allerede i juni, men grundet forsinkelser i leveringen håber søskendeparret, at den kommer op at køre i starten af juli.

Man kan også bestille is-bokse, som man kan tage med hjem, ligesom man kan få Gooodis ud til events.

“Vi har lige været ude og servere is til et ph.d. forsvar, og man kan altid tale med os, hvis man har et arrangement, hvor man godt kunne tænke sig noget god is,” siger Agnieszka.

Hvad: Isbutikken Gooodis
Hvor: Vestergade 91, 5000 Odense C
Følg dem på Facebook her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien