Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis: Det Kongelige Teater inviterer til sommerballet i Kongens Have

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Christian Als, PR-foto fra Det Kongelige Teater
Foto: Christian Als, PR-foto fra Det Kongelige Teater

Hver sommer siden 2006 har Det Kongelige Teaters dygtige balletdansere rejst rundt i landet og vist deres værd i tylskørt og trikot for den danske befolkning, og tusindvis af nysgerrige publikummer har kigget med uden at betale så meget som en krone i entré.

Igen i år er der gratis balletforestillinger under åben himmel, hvor både garvede kendere og nysgerrige novicer er velkomne som tilskuere.

Det Kongelige Teater rejser rundt i landet og besøger 10 byer i løbet af juni.

Turneen starter i København, men her i Odense har vi også mulighed for at opleve perfektionisme ud til yderste tåspids. Sommerballetten gæster nemlig Kongens Have i hjertet af Odense mandag den 17. juni kl. 19.00.

Der er fri entré til arrangementet, hvor de kongelige dansere kan opleves helt tæt på med uddrag fra Den Kongelige Ballets forestillinger.

Det kan anbefales at pakke en god picnickurv, tage et tæppe under armen og drage mod Kongens Have i god tid.

De kongelige dansere optræder fra kl. 19.

Den Kongelige Sommerballets samlede turnéplan:

  • Søndag 09.06.19 kl. 16: Ofelia Plads, København
  • Mandag 10.06.19 kl. 19: Byparken, Korsør
  • Tirsdag 11.06.19 kl. 19: Krappes Grønne Ring, Kjellerup
  • Onsdag 12.06.19 kl. 19: Rebild Bakker, Skørping
  • Fredag 14.06.19 kl. 19: HEART, Herning
  • Lørdag 15.06.19 kl. 19: Sønderborg Slot
  • Søndag 16.06.19 kl. 19: Anlægget, Billund
  • Mandag 17.06.19 kl. 19: Kongens Have, Odense
  • Tirsdag 18.06.19 kl. 19: Fredensborg Slotshave
  • Onsdag 19.06.19 kl. 19: Torvet, Præstø

Hvad: Den Kongelige Ballet
Hvor: Kongens Have, Odense
Hvornår: Mandag den 17. juni fra kl. 19.00
Pris: Gratis (Kom i god tid)

Medbring gerne en picnickurv og et tæppe til at sidde på.

I tilfælde af regnvejr aflyser Den Kongelige Ballet først i sidste øjeblik inden forestillingsstart.

Læs mere om eventet her.

Del artikel

Andre læser også