Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Odense-strækning er farligst: Her sker der flest ulykker på motorvejen

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Motorvejsstrækningen syd om Odense har langt de fleste tilskadekomne på hele den fynske motorvej med 870 personer, der blev behandlet i sygehusvæsenet i perioden 2010-2020, viser den ny analyse fra Ulykkesanalysegruppen.

Sammenlagt blev der behandlet 2008 tilskadekomne på samtlige motorvejsstrækninger på Fyn i de ti år.

Når man ser på de tosporede strækninger fra Nr. Åby til-og-med Odense er belastningen også høj, hvis man sammenholder længden af strækket med antallet af tilskadekomne.

Baseret på ulykker med tilskadekomne

Syd om Odense var antallet af tilskadekomne pr. 10 kilometer f. eks 33 personer i 2019/2020, mens antallet af tilskadekomne på den tosporede vej fra Nr. Aaby til Kildebjerg pr. 10 kilometer var på 27 i 2019/2020.

“Analysen har et højere tal for ulykker end de tal, Fyns Politi, har opgjort for motorvejsulykker.

Det skyldes, at politiets rapporter alene omfatter de ulykker, hvor der er et politimæssigt aspekt, mens UAG’s analyse baserer sig på, hvor mange personer, der er behandlet i sygehusvæsenet,” oplyser overlæge, professor Jens Lauritsen, Ulykkes Analysegruppen, Odense Universitetshospital.

Har hjulpet med udvidelse af spor

Den nye analyse viser endvidere, at der er markant lavere belastning på motorvejen øst for Odense og på Svendborg motorvejen, og at der har været en markant nedgang i antallet af tilskadekomne på Vestfyn, efter at motorvejen er udvidet til tre spor.

“Der synes at være en klar sammenhæng mellem antal spor og sikkerhed i trafikken.

Det vil vi undersøge nærmere,” konkluderer Jens Lauritsen fra Ulykkesanalysegruppen, som håber på, at det også bliver muligt at nedsætte antallet af tilskadekomne på strækningen syd om Odense, hvor der hele tiden har været meget høj belastning.

Se hele analysen med detaljeret statistik over antal tilskadekomne lige her

Del artikel

Andre læser også