Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Heste, grise, køer og får: Det Fynske Dyrskue bliver digitalt i år

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: Det Fynske Dyrskue
Foto: Det Fynske Dyrskue

Der er slet ingen tvivl om, at Det Fynske Dyrskue er ét af de arrangementer, der for alvor får fynboerne til at vende tilbage år efter år.

Dyrskuet har været afholdt siden 1882 og har stedet dannet rammen for et af sommerens hyggeligste arrangementer, hvor op mod 50.000 kigger forbi.

Kigger man på verdenssituationen i øjeblikket, kommer det selvfølgelig ikke bag på nogen, at årets dyrskue er aflyst.

Det har dog ikke fået arrangørerne til at opgive dyrskuet helt – i stedet går de nemlig digitalt.

Det skriver TV2 Fyn.

Dyrene skal stadig fremvises

Det bliver selvfølgelig ikke samme format, som vi kender fra Dyrskuepladsen … men selve fremvisningen (og beundringen!) af dyr behøver vi ikke at undvære.

I stedet fremvises de på Det Fynske Dyrskues Facebook– og hjemmeside.

Reglerne for 2020 bliver, at heste og kvæg skal fotograferes derhjemme, hvorefter billedet sendes ind til dyrskuets officelle mailadresse.

Herefter bedømmes alle billeder af dommerne, så godt som det kan lade sig gøre.

Selvom det ikke bliver, som vi kender det, så ser Sara Ekknud, direktør for Det Fynske Dyrskue, positivt på situationen

“Jeg tror helt sikkert, at det her gør, at vi er tvunget til at tænke i andre løsninger fremover. Vi er tvunget til at være kreative. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver et bedre dyrskue i 2021,” siger hun til TV2 Fyn.

Det Fynske Dyrskue 2021 bliver afholdt d. 11.-13. juni.

Del artikel

Andre læser også