Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Chokeret over nye taxa-takster: De gælder også i Odense til nytår

Af Redaktionen

2. juledag kunne familiefaren Per Arnoldi fortælle både i B.T. og i TV2 Nyhederne, hvordan han juleaften måtte slippe 879 kr. for en taxatur på blot 12,7 kilometer.

Normalt koster turen ca. 350 kr. men ikke på særlige dage ifølge den nye taxalov.

Den giver nemlig mulighed for taxaselskaberne at sætte taksterne op på dage som juleaften, nytårsaften, Påsken og så videre.

Historien om Per Arnoldis taxatur har selvsagt chokeret en masse danskere, som raser på de sociale medier.

Taxa-selskaber i Odense melder prisstigning ud

Det gælder også i Odense, hvor blandt andet Taxi 4 x 27 kører.

Inde på deres hjemmeside kan man se, at både den 31. december samt 1. januar er taksterne væsentligt højere.

Prisen per kilometer er sat op fra 11 kr. på normale dage til 22 kr. på disse særlige dage. Starttaksten er også gået fra 40 kr. til 60 kr.

Hos Taxa Syd kan man ligeledes på deres hjemmeside se, at det bliver dyrere, når du skal have en taxa i nytårsdagene.

Normal kilometerpris i hverdagene er på 10,80 kr. (weekender 12,81 kr.) og nytårsaften samt fra midnat er prisen 22,47 kr. per km.

Starttakst går fra 44 kr. til 61 kr.

Takster vedtaget af Odense byråd

I juni vedtog byrådet i Odense Kommune en regulering af de eksisterende takster for taxikørsel i Odense.

De nye takster for taxikørsel er vedtaget af Odense byråd i henhold til den nye taxalov, som blev vedtaget af Folketinget og trådte i kraft 1. januar 2018.

Det er den, der har åbnet op for muligheden for at regulere taksterne for taxikørsel, og byrådets godkendelse er sket, da alle taxaselskaber i Odense – 4×27, Odense Taxa og Odense Mini Taxi – ønsker at afvikle deres vognkørsel med afsæt i beregningsmodellen i den nye taxalov.

En beregningsmodel, der altså giver mulighed for at markant højere priser for taxikunderne.

Del artikel

Andre læser også