Blomsterhav og levende lys: OB-fans hyldede Lars Høgh før kampstart

Søndag aften spiller OB mod Randers i Sydbank pokalturneringen.
Men før kampstart så benyttede tusinder af OB-fans lejligheden til at sige et personligt farvel til Lars Høgh, der gik borte i ugens løb.
Et kæmpe blomsterhav og levende lys viste hvor meget Lars Høgh fylder i hjerterne hos OB-fans, der har en stor kærlighed til målmandslegenden.


I aften skal vi mindes Lars Høgh, men vi skal også spille en vigtig fodboldkamp, når det klokken 19.30 gælder returopgøret mod @Randers_FC 🔵⚪️
Vi fører 2-0 efter første kamp, og det er disse 11 spillere, der skal spille os videre til semifinalen!💪🏆#obdk #sydbankpokalen #obrfc pic.twitter.com/RQADWaW3kO— Odense Boldklub (@Odense_Boldklub) December 12, 2021
Sendte en sidste tanke
Mange tændte lys, lagde blomster og brugte i det hele taget noget tid hvor de helt privat sendte en tanke til Lars Høgh, som tabte en langvarig kamp til kræften.
Han bisættes på tirsdag i Odense klokken 14.00, og det ventes, at store dele af FodboldDanmark kommer til Odense for at sige det sidste farvel til en højtelsket person.