I næste uge står vi sammen: Gør Odense smukkere til fælles skod dag
Hver eneste dag bliver der smidt 9 millioner cigaretskodder på gaden.
Det er godt og vel 3 milliarder cigaretskodder på et år.
Ifølge Odense Kommune er 85 procent af alt henkastet affald faktisk cigaretskodder.
Cigaretskodder er ikke kønne i bybilledet og i naturen. De indeholder også flere stoffer der er svære for naturen at nedbryde.
Så vi må hjælpe lidt til.
Sjov skoddag for alle
Derfor inviterer rengøringsfirmaet Happy Helper dig og din familien til at hjælpe med at rydde op en enkelt dag i efterårsferien – for byens, naturens og vores allesammens skyld.
Tirsdag i efterårsferien – 15. oktober kl. 10.00 samles alle som har lyst på Byens Bro.
Her vil Jeanette Kolstrup fra DEL DIT SKRALD, Bodil Fosgaard fra Made_By_My_Butts og Happy Helpers direktør Dennis Forchhammer sætter scenen og fortælle lidt om, hvordan vi sammen kan blive bedre til at håndtere vores affald i hverdagen, så vi hjælper naturen og tager ansvar.
Gribetang og skod-amok
Herefter uddeles der gribetænger og bionedbrydelige skraldeposer, inden vi sammen bliver sluppet løs.
Det er op til jer selv, om I ønsker at samle skrald og cigaretskodder i den tilstødende H.C. Ørstedsparken, om I ønsker at tage turen rundt om søerne eller om området omkring Nørreport skal have den helt store tur.
Skodsamlerne mødes igen kl. 13:00, hvor arrangementet bliver rundet af.
Det skrald og de cigaretskodder, der er blevet indsamlet bliver vejet.
Bodil Fosgaard, indehaver af Instagramkontoen Made_By_My_Butts, vil derudover også kreere et af sine mange kunstværker ud af de opsamlede skodder.
Hvad: I kamp mod byens skodder
Hvor: Byens Bro, Odense
Hvornår: Tirsdag d. 15. oktober klokken 10.00-13.00
Hvor meget: Gratis
Hvordan: Læs mere her