Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kåre Mølbak: Vi skal undgå håndtryk, kram og store forsamlinger i mindst et år

Af Michael Qureshi

Hvis vi gik og troede, at 2021 ville blive et år, hvor alle Corona-restriktionerne var forsvundet, så er der desværre dårligt nyt.

I hvert fald hvis man spørger direktør for Statens Serum Institut Kåre Mølbak, som er blandt de ledende rådgivere til staten her i sundhedskrisen.

I et interview med Berlingske søndag aften siger han, at danskerne skal regne med social afstand i mindst et år.

Kan mødes på andre måder

Det er blandt andet store koncerter, teaterforestillinger, kram, håndtryk og tæt kontakt til andre, som skal undgås i lang tid fremover.

“Det betyder, at vi ikke behøver at stimle sammen til fredagsmorgenmad på arbejdspladsen, og det betyder også, at vi skal holde igen med håndtryk, kram og kindkys.

Til gengæld kan man jo mødes på andre måder. Eksempelvis via Skype eller på Zoom, som mange gør i dag, siger Kåre Mølbak til Berlingske.

Han tilføjer, at det kan blive nødvendigt at finde alternative måder at afholde store kultur- og sportsbegivenheder.

Ifølge Ritzau siger han videre i snakken med avisen:

“Vi kan selvfølgelig ikke lukke alt ned, indtil vi har en vaccine, men det skal ske under den forudsætning, at folk kan holde afstand. Men der er nok også nogle ting, der ikke kan genoptages, før vi har en vaccine.”

Man kan læse hele interviewet her, hvis man har Berlingske abonnement.

Opdateres

Del artikel

Andre læser også