Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bliver fortryllende: Kæmpe lysfestival kommer til Odense

Af Michael Qureshi

Eventyrets by får besøg af LUMAGICA’s magiske lysfestival.

Det sker, når ”Enchanted Winter Forest” kommer til Odense i vinteren 2021.

Allerede den 12. november i år tændes der nemlig for lyset i H.C. Andersen Skoven, hvor lysfestivalen vil blive afviklet helt indtil den 19. december.

LUMAGICA gentager succesen fra sidste år i Ringsted, hvor den første lysfestival fandt sted lige før jul.

Lysfestivalen var et udendørs event i Ringsted Lystanlæg og tiltrak over 55.000 besøgende.

Til november, når de mørke vinterdage rammer Danmark, får Odense nu også fornøjelsen af at opleve “Enchanted Winter Forest”, der denne gang vil blive afviklet i H.C Andersen Skoven.

Her får gæsterne fornøjelsen af at blive guidet igennem en fortryllet vinterskov med magiske lysoplevelser, madboder, live musik og unikke lysskulpturer på op til 18 meter i højden.

Billetterne er netop sat i salg.

Gik over al forventning på Sjælland

“Nu har vi skabt et fantastisk team, fået samlet endnu mere viden og udviklet os rigtig meget på bare ét år.

Sidste år afviklede vi “Enchanted Winter Forest” i Ringsted, hvilket gik over al forventning, og vi er spændte på at vise vores lysfestival frem i Odense,” siger marketingchef Nadja Kalnæs.

Allerede nu har LUMAGICA, udover denne i Odense, annonceret to lysfestivaler – ”Spooky LumiNights” i Slagelse, hvor Halloween kommer til at være hovedtemaet og derfor afvikles i oktober.

Succesen gentages desuden i Ringsted – i år med den nye ”Christmas Wonderland”, som vil blive afviklet lige op til jul.

På “Enchanted Winter Forest” i Odense kommer man ud på en 1,5 km lang rute, hvor man træder ind i 19 forskellige rum med hver sin historie.

I løbet af de 24 åbningsdage forventer LUMAGICA at få besøg af 40.000-50.000 gæster.

Du kan læse mere og sikre dig billet lige her

Del artikel

Andre læser også