MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

KÆMPE scoop for Rosengårdcentret: Populært tøjbrand åbner sin eneste butik på Fyn

Af Christina Frederiksen

Der findes kun én butik af denne slags i Danmark.

Men på torsdag findes der to.

Herretøjsbrandet, Only & Sons, åbner nemlig en ny, stor butik i Rosengårdcentret, hvor mænd i alle aldre har mulighed for at shoppe amok.

“Der bliver gang på gang åbnet flotte, nye dametøjsbutikker. Og det er jo dejligt. Men nu er det altså endelig mændenes tur,” siger Karoline Poulsen, international retail manager i Only & Sons.

Her, lige over for Only i Lilla Gade, åbner Only & Sons.

Butikken kommer til at ligge i Lilla Gade, lige over for Only, der er “søster” til Only & Sons.

25 procent på alt

“Vores kunder kan forvente en kæmpe butik på 350 kvadratmeter. Det er en herretøjsbutik med et bredt udvalg, der ikke bare er gemt væk i et lille hjørne i centre.

De første fire dage kører vi med 25 procent på hele butikken,” siger Karoline Poulsen og tilføjer:

“Det betyder, at der er god mulighed for at få købt nogle julegaver. Blandt andet kan vores performancepants, der er vores bedst solgte vare, fås til kun 225 kroner i åbningsdagene.”

Hvad: Only & Sons åbner

Hvor: Lille Gade, Rosengårdcentret

Hvornår: 1. december

“På åbningsdagen d. 1. december kl. 10 byder vi på morgenkaffe– og kage (brunsviger selvfølgelig) samt goodiebags til de første 20 betalende kunder.

Vi kører jo -25% på hele butikken torsdag, fredag, lørdag og søndag, så her er der god mulighed for at gøre nogle gode julegaveindkøb.”

Only & Sons har tidligere kunnet fås i forskellige tøjbutikker og online, men det er helt nyt, at brandet har fået sine egne fysiske butikker i Danmark. Den første åbnede i Kolding Storcenter for få uger siden, og på torsdag er det altså Odenses tur.

Only & Sons ligger desuden også i Holland og Belgien og rammer en bred kundegruppe.

“Vi plejer at sige, at vi har noget til alle – både den studerende og pensionisten,” siger Karoline Poulsen og griner.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien