Kendt fra tv: Jan Hellesøe laver sit vilde show i Odense
Hvis man vil opleve et anderledes show her i Odense, så bør man hurtigt investere i billetter til “Forført”-show med Jan Hellesøe.
Showet har trækker fulde sale i hele landet, hvor man blandt andet har indført fem ekstra shows i Aalborg.
Han har også med stor succes været vært på tv-programmerne “Hypnodating”, “Det perfekte kup” og senest “Manipulator”.
Jan Hellesøe benytter alt fra trance, manipulation, hypnose og optiske illusioner til at spille den menneskelige hjerne og synssans et puds. Jan Hellesøe har ikke overnaturlige evner, men en imponerende viden om, hvordan man manipulerer med hjernen.
I showet vil Jan have fokus på begrebet ”FORFØRT” i alle dets betydninger – og både hypnotiske teknikker og psykologiske eksperimenter vil blive taget i brug.
“Jeg har i sinde, at manipulere og forføre mit publikum. Men mest af alt vil jeg skabe en oplevelse, de sent glemmer.
Der er mange, der spørger, om det jeg laver i tv også kan laves på en livescene. Nu er der mulighed for selv at opleve det,” fortæller Jan Hellesøe om showet.
TV-showet ” Fuckr med dn hjrne” har vundet indtil flere store priser, og Jan overgik sig selv i det afsluttende afsnit om hypnosemordet.
Jan Hellesøe har desuden optrådt for Kongehuset, og i 2018 var han sammen med hjerneforsker Peter Lund Madsen på turné landet rundt med showet “2 hjerner 1 show” om manipulation og den menneskelige hjerne.
Nu er turen kommet til, at Jan Hellesøe endnu engang vil anvende sine fantastiske evner og udføre sine eksperimenter på scenen.
Hvad: Forført
Hvor: Magasinet
Hvornår: 19. februar kl. 20.00