Kendt restaurant i nedtur: Lukker med øjeblikkelig virkning
Siden 2015 har man kunne spise lækker og anmelderrost mad af høj kvalitet hos Gastroteket i Nørregade 39. Men nu er det slut.
Coronapandemiens nedlukninger og en stor stigning i udgifterne har gjort det umuligt for ejerne bag at fortsætte med at drive restaurant. Derfor meddeler Gastroteket på sin hjemmeside, at restauranten lukker med øjeblikkelig virkning.
For dem, der har fulgt Gastroteket på Facebook, har det dog ikke været tydeligt, at restauranten var i problemer.
Der har været jævnlige opdateringer med billeder af delikate retter, “vores berygtede flæskestegssandwich”, opdaterede menukort og ikke mindst kommentarer fra en masse af restaurantens glade og tilfredse gæster.
Prisstigninger og krig er medvirkende
Hos restauranternes brancheorganisation, Horesta, bekræfter man, at coronaen og krigen i Ukraine har gjort det ekstra svært at drive restaurant.
”Det er naturligt, man som lønmodtager ser sin elregning stige og så vil have taget højde for det i sin løn. Og det skal ikke være en klagesang, men i restaurationsbranchen er der et bagtæppe, der hedder to års coronagæld, vi prøver at banke af.
Virksomheder har prisstigninger på energi og fødevarer og så et lønpres. Tiden lige nu er ikke til stigende omkostninger.
Det er bestemt en bekymring, og det kan blive rigtig grimt,” lyder det Kristian Nørgaard, der er politisk direktør i Horesta, på Horestas hjemmeside.
Vi arbejder på at få en kommentar fra folkene bag Gastroteket.