Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Klar til den vildeste 90’er fest: Vi Elsker 90’erne sender Live fra Forum

Af Michael Qureshi
Julie fra Blå Øjne spiller lørdag i Odense
Julie fra Blå Øjne spiller lørdag i Odense

Det blev desværre ikke i år, at vi skulle til gigantisk 90’er fest i Kongens Have i Odense.

Det bliver så til næste år, hvor man fejrer 10 års jubilæum i Odense lørdag d. 28. august (bemærk ny dato fra tidligere udmelding som var 21. august 2021).

Men selv om det først bliver næste år, så gør Vi Elsker 90’erne deres allerbedste for at minde os om, hvor fede fester de laver.

Her under Corona-tiden har Vi Elsker 90’erne lavet to mega 90’er parties, som er blevet set samlet af langt over 100.000.

Live fra Forum i København

Men nu er de klar med det største set-up hidtil.

Det bliver nemlig Live fra Forum i København, hvor de denne gang henter 90’er navnene ind i den store hal. Selvfølgelig med god afstand.

Men herfra sender man så direkte en gratis online 90’er fest, som kommer til at indeholde en masse legendariske navne.

Her onsdag aften har man afsløret de seneste på plakaten. Det bliver et Chief 1 sæt der blandt andet har Jokeren (Spændt op til lir), Bryan Rice (No Promises), Yepha (Skub til Taget) og Anna David (Fuck dig).

Derudover har man også allieret sig med navne som Twenty 4 Seven, Cut’N’Move, Diskofil, Blå Øjne, Hit’N’Hide, Harske Hubbi, Dj Skoge samt DJ Kongemanden.

Der er lagt op til en fantastisk fest.

Det starter på lørdag d. 2. maj allerede fra klokken 13.00 og så helt frem til midnat.

Vi kan feste sammen via vores skærme

De afsprittede hænder skal i dén grad plukke æbler midt på stuegulvet lørdag aften, når Vi Elsker 90’erne disker op med online livestream med nationale og internationale navne.

“Vi vil gerne bidrage til god stemning og højt humør i stuerne. Det har vi brug for i denne tid.

Vi hylder alle dem, der passer på hinanden ved at blive hjemme, alene. Men derfor kan vi jo godt feste sammen, hver for sig, via vores skærme derhjemme,” siger Riffi Haddaoui, der står bag  Vi Elsker 80’erne og Vi Elsker 90’erne.

Hvad: Megaparty Stay Home Vi Elsker 90’erne
Hvornår: Lørdag d. 2. maj fra klokken 13.00
Hvor: Du finde streaming her

Del artikel

Andre læser også