Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Knæk Cancer uge: Lørdag er der kæmpe lysceremoni midt i Odense

Af Simone Vestergaard

Hvert år er uge 43 dedikeret til den store Knæk Cancer indsamling, hvor hele Danmark, TV2 og Kræftens Bekæmpelse står sammen om at knække den frygtelige sygdom.

En sygdom der hver dag koster 42 danskere livet.

Torsdag og fredag i denne uge er der en række lysceremonier fordelt rundt omkring i landet. 

På lørdag d. 27. oktober sluttes ugen af med et stort Tænd Et Lys arrangement i Odense til støtte for dem der er ramt af kræft – og til minde om dem vi savner.

Fra kl. 15 på lørdag kan man på Flakhaven købe en lyspose og selv skrive en personlig hilsen, eller lave en tegning til en man elsker.

Når der bliver mørkt, stilles alle poserne op i Knæk Cancer logoets blomsterformation.

Musik og liveshow

I løbet af eftermiddagen og aftenen vil der være forskellige musikalske indslag på scenen, og i forbindelse med lysceremonien vil der være lystale, et musikalsk indslag og et minuts stilhed.

Tænd et Lys i Odense d. 27. oktober bliver afholdt, samtidig med det store Knæk Cancer liveshow, og TV2 vil under showet transmittere direkte fra Flakhaven.

Blandt andet vil Kræftens Bekæmpelse lysceremoni blive vist i liveshowet.

Hvis man ikke har mulighed for at deltage i Knæk Cancer arrangementet, så kan man købe en lyspose online her.

Her sørger en frivillig for at skrive din hilsen på posen, og stiller den op ved lysceremonien i Odense – eller en af de andre lysceremonier der er i løbet af ugen, hvis ønsket.

Man kan også lade lysposen lyse online og dele den via. Facebook.

Program for pladsen:
– Kl. 15-21.15 kan der købes en lyspose
– Kl. 16-18 kan du lave din egen fortolkning af #knækcancerblomst i ’Det kreative værksted’ ved Viola. Der vil også være ansigtsmaling og mulighed for at få en vandbaseret tatovering med Knæk Cancer logoet.
– Kl. 15-22 er Fuld af liv-baren åben med ikke-alkoholiske drikke.

Der er mulighed for at købe mad og drikke på pladsen.

Program for scenen:
17.15: Velkomst ved konferencier Jeppe Sand
17.30 – 18.00: Sagomel og Gryn
18.30 – 19.00: FUSHIA
19.30 – 20.00: Pop’n Soul & SoulSingers v/Janne Wind
20.30 – 21.00: Nynne
21.30 – 22.15: Lysceremoni m. musik af Chapsticks. Lystale af Birgitte Weinberger, leder af Odense International Film Festival

Læs mere om arrangementet her. 

Du kan støtte Knæk Cancer her.

Del artikel

Andre læser også