Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kom på en fortryllende gåtur: Lokal foreningen inviterer til gratis Art Walk

Af Nathalia Hentze Nielsen

Savner du lidt kultur her i sommerferien, men har du ikke lyst til at bruge flere timer indendørs, når nu vejret er så fantastisk, så har vi den perfekte løsning.

For tredje år i træk inviterer den lokale forening ARTefakter odenseanere til Harbour Art Walk; en kunstudstilling, der foregår udendørs på Stige Ø.

Kunstudstillingen forener samtidskunst og teknologi med den smukke natur på, hvad der tidligere var en losseplads, men som nu er blevet et rigtigt fint stykke natur.

Årets tema er TEGN, og kunsten er lavet af lokale kunstnere, som frit har kunne fortolke ordet.

Kunst, der bevæger, provokerer og inspirerer

ARTefakter skriver, at man kan komme på en “fortryllende gåtur på Stige Ø” og opleve “de forskellige værker, der både skaber nysgerrighed og kreativitet samt bevæger, provokerer og inspirerer.”

Udstillingen begynder søndag den 1. august med en fernisering kl. 13.00 og løber til og med den 12. september 2021.

Der vil også være konkurrencer, hvor man kan vinde præmier fra bl.a. Nørregaards Teater, Teater Momumentum og Dynamo – workspace for circus and performance.

Det er gratis at deltage.

Læs mere her.

Årets plakat

Del artikel

Andre læser også