Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vilde tre dage i træk: Nu er Aqua også på plakaten til tre store koncertdage

Af Michael Qureshi
Foto: Morten Ryming, Ryming Photo
Foto: Morten Ryming, Ryming Photo

Hvis vi gik og savnede store musikalske oplevelser i Odense ovenpå Corona, så kan vi glæde os til Uge 34.

Aqua bliver en del af et allerede stærkt musikprogram, når H.C. Andersen Festivals inviterer til koncert i Kongens Have i Odense i august.

En nødvendig programændring betyder, at koncerten med Queen Machine flyttes fra fredag den 27. august til torsdag den 26. august.

Som noget nyt inviterer H. C. Andersen Festivals i år til koncert i Kongens Have både torsdag, fredag og lørdag i uge 34.

Torsdagens program byder på store danske navne som D-A-D, Søs Fenger og TV-2, som nu får følgeskab af Queen Machine, og fredag den 27. august får Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen og Melodi Grand Prix-vinderne Fyr & Flamme følgeskab af Aqua.

PR-foto

Rundes af med Vi Elsker 90’erne

Lørdag den 28. august runder “Vi elsker 90’erne” koncerterne i Kongens Have af med alle de største hits for 90’erne og 00’erne.

“Vi byder på tre fantastiske dage i Kongens Have med rigtig meget god musik, så det kan publikum godt glæde sig til. Desværre er der sket en fejl i programplanlægningen, idet det kun er muligt for Queen Machine at spille torsdag den 26. august.

Derfor har vi været nødt til at ændre programmet, og hvis det giver anledning til, at nogen ønsker at ombytte deres billet, så kan det naturligvis lade sig gøre.

Samtidig glæder vi os over, at det er lykkedes at booke Aqua, som bliver en del af programmet fredag den 27. august 2021,” siger festivaldirektør Peter Bøgholm.

Med tilføjelsen af Queen Machine åbner dørene til torsdagens koncerter kl. 16.00.

Aqua på fredagens program

Synge med-potentialet er mindst lige så stort til fredagens koncert, når Aqua gør følgeskab til Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen.

Der er dermed inviteret til 80’er og 90’er-fest med mange af de store hits, hvor også musikduoen Fyr & Flamme, der repræsenterede Danmark ved Eurovision Song Contest 2021, vil spille op til fest i Kongens Have.

Siden deres internationale gennembrud i 1997 med debutalbummet ‘Aquarium’ og singlen ‘Barbie Girl’ har Aqua, der i dag består af Lene Nystrøm, René Dif og Søren Rasted, leveret stribevis af pophits.

Til fredagens koncerter åbner dørene ligeledes kl. 16.00.

Vi elsker 90’erne fuldender Kongens Have koncerterne

Lørdag den 28. august fortsætter koncerterne i Kongens Have med fest og musik fra kl. 11.00, når en lang række kunstnere spiller alle de populære hits fra 90’erne og 00’erne.

Det er bl.a. Blå Øjne, Cut’N’Move Dr. Alban, Infernal og den fynske DJ Harske Hubbi, der er på programmet.

Praktiske informationer

Alle der allerede har købt billet til koncerten fredag den 27. august bliver kontaktet direkte af billeten.dk ift. om de ønsker ændringer i deres billetkøb.

På grund af ferie kan der dog forventes en længere responstid end normalt fra billetudbyderen.

Billetsalg og -priser

Billetter til koncerterne torsdag den 26. august kan købes her

Billetten koster 399 kr. inkl. gebyr for de første 1500 billetter ved at tilmelde sig festivalens nyhedsbrev (early bird pris). Herefter er prisen 569 kr. inkl. gebyr.

Billetter til koncerterne fredag den 27. august kan købes her

Billetten koster fortsat 419 kr. inkl. gebyr.

Billetter til “Vi elsker 90’erne” kan købes her til en særpris kun for MigogOdense’s læsere – de fås ikke billigere – og det er kun i begrænset antal. Køb dem her

Del artikel

Andre læser også