MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Afslører slutdato: Alle kviktestcentre skal lukkes

Af Michael Qureshi
Foto: Falck
Foto: Falck

Covid-19 anses fra 1. februar ikke længere som en samfundskritisk sygdom, og stort set alle restriktioner er bortfaldet. Samtidig tester flere sig selv med selvtest.

Derfor har regeringen besluttet at udfase hurtigtest i det landsdækkende net af teststeder.

Det skriver Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

Der er ikke længere samme behov for hurtigtestcentrene, og derfor er det besluttet at opsige aftalerne med de private udbydere. Det betyder, at hurtigteststederne lukker senest den 6. marts 2022.

PCR-teststederne holder fortsat åbent.

Brug hjemmetest – Kan stadig få PCR-test

Direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns siger:

“I over et år har regioner, de private udbydere og de mange tusinde podere arbejdet hårdt for at løfte en vigtig samfundsopgave, og vi skylder en stor tak til dem for deres ekstraordinære indsats.

Nu er vi kommet dertil, hvor vi kan teste os selv derhjemme, og samtidig er stort set alle restriktioner bortfaldet, så derfor har vi ikke længere samme behov for hurtigtestcentrene. Men man vil stadig kunne få en PCR-test.”

Du kan bruge en selvtest, f.eks. hvis du er øvrig kontakt, inden du skal være sammen med en person, der er i øget risiko for at blive alvorligt syg af covid-19, eller du har fået en besked i din smittestop-app.

Hvis din selvtest er positiv, anbefales det, at du får taget en PCR-test for at bekræfte resultatet.

Fakta

  • Hurtigteststederne lukker senest den 6. marts. Kapaciteten for hurtigtest er på 200.000 test om dagen fra mandag den 7. februar.
  • Den daglige kapacitet på PCR er på 200.000. Der er aktuelt ca. 160 PCR-teststeder fordelt over hele landet.
  • Ved testbehov ved udenlandsrejser vil rejsende efter udfasningen af hurtigtest som udgangspunkt kunne benytte PCR-teststeder.
  • Myndighederne betaler kun for det antal hurtigtest, som foretages. I den seneste uge er der i det landsdækkende net af teststeder i gennemsnit foretaget ca. 248.000 coronatest om dagen, heraf er ca. 112.000 hurtigtest.
  • Selvtest tilbydes i dag blandt andet i ældreplejen, på sociale tilbud og i sundhedsvæsenet samt på grundskoler, dagtilbud og på ungdoms- og voksenuddannelserne. Desuden er det muligt at købe selvtest i detailhandlen mv.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien