Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lækker mad lige til døren: Her får du god takeaway i Odense leveret med Just Eat

Af Michael Qureshi

Hvis der er noget, man har særligt brug for under disse corona-tider, så er det selvforkælelse.

Og hvem gider egentlig lave morgenmad, frokost og aftensmad selv, når man kan få det bragt til døren og så endda samtidig støtte de lokale spisesteder i sit nærområde.

MigogOdense har kigget nærmere på, hvor du kan få opfyldt dine mange take away-cravings her i byen.

Når man går ind på Just Eat, er det lidt som at være på et godt Street Food-marked med de mange smagsmuligheder.

Der er noget for enhver, og man kan i ro og mag hjemme i sofaen beslutte sig og bestille.

Derfra er det bare at afvente, at det ringer på døren. I disse tider er det muligt, at få budet til blot at stille maden foran døren og gå igen.

Her er vores inspirationsguide til lækker take away med Just Eat i Odense.

Pizza

Bella Roma
Sidste år lavede vi en guide over de bedst anmeldte pizzeriaer i Odense hos Just Eat. Her skilte Bella Roma sig blandt andet ud ved at 60 % af anmeldelserne var hele seks stjerner.

Hos Bella Roma får du gode, gedigne pizzaer med tilpas tynde bunde, som smager af noget.
Bestil her

Pizza Delicato
I Benediktsgade ligger en af byens pizza-perler. De sprøde pizzabunde bages i en ægte italiensk stenovn, og der kræses for detaljerne. Pizza er dog ikke det eneste på menuen.

Hos Pizza Delicato kan du nemlig også få forrygende pastaretter.
Bestil her

Sushi

Bar Sushi
Der skal selvfølgelig sushi til en take away-guide, og her rejser Bar Sushi sig som en af byens bedste steder. Den første åbnede i 2005 i Læssøegade.

Siden er stedet vokset til en af Odenses mest populære kæder. Her får du sushi, der er lækkert anrettet og med fuld smæk på smagen.
Bestil her

SushiMania Odense
Danmarks største sushi-kæde stormer frem i hele landet. Her i Odense har man også fået rigtig godt fat med det populære bland-selv koncept.

Hvor de fleste sushi-steder har menuer, så kan man selv vælge enkelte stykker hos SushiMania. Konceptet er veltænkt, og maden er altid lækker, når den bringes ud.
Bestil her

Asiatisk

Restaurant Sieu
Vi elsker asiatisk mad, og kan vi få den bragt lige til døren, så er det en kæmpe gevinst. Restaurant Sieu serverer autentisk thai- og vietnamesisk mad.

Her er både råvarekvalitet og smagen i top, og så er bedømmelserne skyhøje på Just Eat.
Bestil her

Wokshop
I maj sidste år åbnede kæden Wokshop i Jernbanegade, der er kendt for deres lækre, velsmagende thairetter.

Vi er virkelig glade for, at Wokshop stadig kan tilfredsstille vores cravings efter rødkarry og stegte ris med levering lige til døren i disse tider.
Bestil her

Indisk

Ammi Jees
Vel nok Odenses mest populære indiske restaurant. Her kæles der for detaljerne i de autentiske indiske retter, de sender ud af huset. Menukortet rummer alle de klassiske retter og lidt til.

Du kan blandt andet bestille Chicken Korma, Chicken Curry og selvfølgelig lækkert Naan-brød.
Bestil her

The South Indian Odense
Populær indisk restaurant, der har flere steder i hele landet. Konceptet er skarpt, og man er god til at ramme den autentiske smag.
Bestil her

Burger

Halifax
I marts 2019 rykkede den københavnske burgerkæde Halifax Burgers over Storebæltsbroen og etablerede sig i Odense. Her har de på rekordtid fået godt fat i odenseanerne med deres store fyldige burgere.

Så er det jo heldigt, at man også kan få deres burgere og fritter leveret varme direkte til døren.
Bestil her

The Burger Concept
Et relativt nyt spisested i Odense, der åbnede i slutningen af 2019. Deres burgere er dejlig greasy og godt stegt på den saftige måde. Man kan få alt fra deres signatur burger til en trøffelburger.

Det kan være svært at vælge mellem menukortets mange lækre tilbud.
Bestil her

Kæder

Burger King
Vi elsker at støtte de små uafhængige spisesteder i Odense. Men nogle gange er det også bare et sikkert valg at bestille fra en af de velkendte kæder.

Her er Burger King et fortræffeligt valg, hvor man ved, hvad man får.
Bestil her

KFC
Hvem kan ikke bruge en søndag med nedrullede gardiner og en kæmpe Bucket af Crispy Chicken eller Hot Buffalo Wings?

KFC har noget til hele familien og er ofte et populært valg, når der skal bestilles take away.
Bestil her

Specialiteter

Krofætters
Det er sjældent, at du finder god gammeldags dansk kromad som take away. Men det kan man heldigvis i Odense fra Krofætters.

Her kan du bestille alt fra stegt flæsk, karbonader, tarteletter og flæskesteg leveret varmt hjem til døren. Det bliver et kæmpe ja tak herfra.
Bestil her

Mauritz Burger Café
Det er en af Odenses klassiske caféer, der også har kastet sig over take away. De gjorde det faktisk længe før corona-krisen, og derfor har de god erfaring med mad ud af huset.

Her kan du bestille deres populære burgere, nacho’s eller måske den glade gris-menu med flæskestegsburger.
Bestil her

Del artikel

Andre læser også