Landets dyreste øl: 12 unge overtrådte forsamlingsforbud i Odense
Normalt kan man nok godt få en kasse Albani for under 100 kr. i de fleste dagligvarebutikker i Odense.
Så det er sure penge, som 12 unge i Odense-området nu må slippe for at stå og drikke øl sammen. Faktisk får de en bøde på 2.500 kr. hver.
Det sker efter at Fyns Politi sent i aftes rykkede ud til Super Brugsen i Odense, hvor 12 unge var forsamlet, mens de drak øl.
Forsamlingsforbuddet gælder stadig frem til 10. maj, og derfor var der ingen kære mor fra politiets side.
Mellem 17-25 år
På Twitter skriver Fyns Politi;
“Vi har i går ca. kl 22.45 givet 12 unge mennesker bøde for overtrædelse af forsamlingsforbuddet. De unge er ml 17-25 år og havde forsamlet sig bag en SuperBrugsen i Odense. De unge er alle lokale. Det er virkelig ærgerligt og en dyr øl – så husk det nu!”
Det er ikke mere end en uge siden, at Fyns Politi meldte ud, at der ville være øget patruljering i Odense for at sikre, at man stadig holdt forsamlingsforbuddet.
I andre dele af landet har der været udstedt opholdsforbud. Så vidt er det dog ikke kommet til Fyn endnu.