Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Legendarisk aften i vente: Fart på billetsalget til Dizzy Mizz Lizzy i Jyske Bank Arena

Af Michael Qureshi
Foto: Kent Rasmussen
Foto: Kent Rasmussen

Har du ikke sikret dig en billet endnu? Så skal du snart til tasterne, hvis du vil opleve Dizzy Mizz Lizzy i Jyske Bank Arena.

Rocken ruller gennem Odense lørdag den 11. april – og den står på helt nye numre og masser af nostalgi.

Arrangørerne meddeler, at der er godt fart på billetsalget, og man ikke skal vente alt for længe, hvis man vil sikre sig billet.

Jyske Bank Arena er det andet stop på bandets arena-tour, og billetsalget vidner om, at fynboerne glæder sig til at skråle med på klassikere som ”Silverflame”, ”Waterline”, ”Love is a Loser’s Game” og ”Rotator”.

Dizzy’s store klassikere får selskab af helt nye numre, når bandet udgiver en ny plade her i foråret. Allerede i slutningen af 2019 fik bandets fans en smagsprøve på, hvordan den nye skive er skåret med singlen ”California Rain”.

”Det smager lidt af metal. Singlen er dyster, tung – og super fed. Det er Dizzy, når de er bedst. Fed melodi, masser af guitar og genial vokal,” fortæller Kent Rasmussen, en af de mange fans, der glæder sig til at opleve Dizzy live i Jyske Bank Arena.

Foto: Kent Rasmussen

Suveræn support med tråd og 90’er sound

Med sig på tour som support har Dizzy Mizz Lizzy metalbandet Bersærk og det legendariske 90’er rockband Psyched Up Janis.

”Hele aftenen har faktisk et ret vildt line-up. Jeg glæder mig lige så meget til supporten som til Dizzy – det bliver episk,” siger Kent Rasmussen.

Den guitar-tunge aften garanterer, at Jyske Bank Arena kommer til at pulse af tråd. Det bliver en koncert, du ikke har lyst til at gå glip af.

Hvad: Koncert Dizzy Mizz Lizzy

Hvor: Jyske Bank Arena, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ

Hvornår: Lørdag den 11. april 2020

Køb billetter her

Del artikel

Andre læser også