MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Overtager historiske lokaler: Her åbner ny restaurant i Odense

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: MAM
Foto: MAM

Igennem en menneskealder blev der langet wienerschnitzler i rigelige mængder over disken i Jernbanegade 17, hvor Målet var en særdeles populær destination for sultne fynboer.

Indtil for nyligt har ginbaren Two Socks holdt til i lokalerne, men nu sker der snart ting og sager i de historiske lokaler.

De to ejere af Bar’Tapas, Anders Christoffersen og Malte Christensen, har overtaget lokalerne, som har fået en ordentlig overhaling.

Nu er de snart klar til at åbne Odenses nye restaurant, MAM, der åbner til marts.

Ærlig mad, hvor smagen er i fokus

Ifølge ejerne bliver konceptet simpelt, prisniveauet billigt og maden særdeles velsmagende.

“På Restaurant MAM kan du forvente god og ærlig mad, hvor smagen er i fokus. Vi er en intim restaurant med plads til ca. 45 gæster i restauranten, hvilket giver en masse tid til at smøre vores gæster ind i kærlighed.

Ligeledes har vi to tilhørende selskabslokaler hvor vi løbende afholder både store og små arrangementer/selskaber,” skriver de i en beskrivelse på Facebook.

En pimpet version af wienerschnitzlen

Men hvad så med wienerschnitzlen, tænker du måske?

Bare rolig. MAM har nemlig valgt at lave deres egen “MAM Schnitzel”:

“Denne MAM Scnitzel består af banket frilandsgris som er paneret i panko og stegt i seriøse mængder smør.

Ærterne har vi erstattet med knold selleri, som vi har vi tilberedt i brunet smør.

Ærter eller ej serveres mams wienerschnitzel stadig med den obligatoriske ‘dreng’, som er en skive citron med kapers, peberrod og benfri sild eller ansjos – dog er den ikke til at få øje på, da vi har lavet en kold sauce med ramsløgskapers, løg, ansjos og citron i stedet.

Den har vi vendt i vores salat som du får til, og derudover får du friskhøvlet peberrod, friteret kapers og naturligvis alle de mængder bearnaise og pommes sauté du måtte kunne spise.

Vores schnitzel bliver en brøkdel af vores menukort men vi mente den skulle have en plads”

Del artikel