Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mange fede events: Spoken Word Festival indtager Odense

Af Kasper Junge Wester
Foto: Lasse Lagoni
Foto: Lasse Lagoni

Hvis du går rundt med en poet eller digter i maven, bliver Odense fra på torsdag og ti dage frem forvandlet til et slaraffenland af sproglige kunstarter, som du kan lade dig inspirere af.

Henover de mange dage, som festivalen varer, vil der til Spoken Word Festival i centrum blive rappet, fortalt historier, oplæst poesi, sunget og gennemført en lang række af andre aktiviteter. Fælles for de mange events er, at sproget og dets mange anvendelsesmuligheder er i fokus.

Uanset om du er til haikudigte, rap, stand-up-comedy eller noget helt fjerde bliver der derfor masser at tage sig til i Odense, når Spoken Words Festival slår dørene op om kun to dage. ’

Der bliver endda flere muligheder for selv at indtage scenen, hvis man har noget på hjertet!

Et utal af scener og kunstarter

Det er en imponerende liste af kunstnere og sprogekvilibrister, som arrangørerne af festivalen har hyret til at underholde og betage unge og gamle sprogentusiaster henover de ti dage.

Det hele starter så småt allerede på torsdag, hvor rapper Pede B indbyder til ’artist talk’ på Odense Designakademi. Samme dag står den på freestyle rap ved Wombattles, inden Pede B indtager scenen på Studenterhuset – denne gang for at optræde.

Resten af weekendens program er ikke så tætpakket med kun tre arrangementer, som til gengæld består af optrædener af Per Vers og Nikolaj Nørlund med strygere.

Festivalen skydes for alvor i gang mandag d. 21. august med den officielle åbning på Studenterhuset.

Resten af næste uge er programmet så spækket med en myriade af kendte og mindre kendte navne, der vil indvi os i deres måde at behandle sproget på.

Blandt de optrædende kunstnere finder man i år – udover de allerede nævnte – navne som Katinka, forfatter Kristian Leth samt en række andre musikere, digtere, foredragsholdere og komikere.

Katinka optræder fredag d. 25. (Foto: Sebastian Dammark)
Foregår over hele byen

Spoken Word Festivalen er en del af H.C. Andersen Festivals og i lighed med mange af de andre festivaler under HCA-paraplyen, foregår de mange optrædener på en lang række forskellige steder rundt i Odense centrum.

Hele ni forskellige spillesteder huser Spoken Word-arrangementer. Listen over arrangementer og spillesteder kan findes på Spoken Word Festivals hjemmeside, ligesom det også her fremgår, hvilke events der er gratis, og hvilke der koster penge.

Festivalens hjemmeside finder du her, og du kan også følge med på Facebook.

Billetter til events med entré købes hos Tikko.

Del artikel

Andre læser også