MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mindeoptog og koncert på storskærm: Kim Larsen hyldes flere steder i Odense

Af Michael Qureshi

Det er snart en uge siden, at hele Danmarks nationalskjald gik bort i en alder af 72 år gammel.

Siden er Kim Larsen blev hyldet landet over af både fans og danske medier. Flere store mindearrangementer er stablet på benene i de største danske byer.

Odense er naturligvis ingen undtagelse.

Optoget begynder klokken 18

I aften er der mindeoptog igennem Odense til ære for en af dem, odenseanerne var virkelig stolte over boede her i byen.

Her er info fra Facebook-begivenheden;

“Optoget starter i Munke Mose. Herfra går vi til Amfipladsen, hvor det fantastiske Kim Larsen-kopiband “En lille pose støj” vil spille en håndfuld sange for os midtvejs i vores optog.

Den første del af optoget vil altså blive en levende hyldest til vores nationalskjald, hvor vi kan synge, grine og vrikke lidt med hofterne.

Når mini-koncerten slutter, vil den anden del af mindeoptoget starte, hvor vi vil mindes Hr. Larsen i stilhed. Her vil vi tænde vores fakler og gå fra Amfipladsen mod Sortebrødre Torv ved Lørups Vinstue.

Undervejs i den anden del af mindeoptoget, vil vi gøre et lille ophold på Flakhaven, da klokkerne i Odense Domkirke vil ringe til ære for Kim Larsen.

Efter ankomsten på Sortebrødre Torv vil vi fællesskab synge “This is my life” og “Om lidt”. Vi afslutter optoget med 1 minuts stilhed.”

Storskærm på Flakhaven

Men hyldesten slutter ikke her. For mindekoncerten for den ikoniske musiker, der afholdes på Rådhuspladsen i København søndag aften, bliver nemlig også vist på storskærme flere steder i landet.

Det gælder også Odense. Den vises på storskærm på Flakhaven i hjertet af Odense.

Det fortæller DR som arrangerer den store koncert, der kommer til at samle nationen.

“I løbet af ugen har vi noteret os den kolossale interesse, der har været fra hele landet for at synge farvel til en markant kulturpersonlighed, som har skabt soundtracket til mange danskeres liv.

Derfor har vi i samarbejde med de tre næststørste byer i Danmark, Aarhus, Odense og Aalborg, valgt at arrangere storskærms-visninger af koncerten på offentlige steder, så folk også her kan samles og være med i begivenheden,” fortæller chef for partnerskaber i DR Kultur, Søren Therkelsen.

Alle informationer omkring mindeoptoget for Kim Larsen, kan ses på Facebookbegivenheden her.

Information om storskærmseventet på Flakhaven på søndag kan ses her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien