Netop meldt ud: Regeringen dropper at hæve forsamlingsforbuddet
Forsamlingsforbuddet hæves ikke til 200 personer på lørdag, som det var ellers planlagt fra regeringens side.
Men med de nuværende stigende smittetal er den beslutning nu ændret, og det forbliver dermed på 100 personer.
Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
“Epidemien tager til globalt og flere steder i Europa, og den seneste tid har vi set en stigning i antallet af danskere, der er smittet med coronavirus.
Derfor mener regeringen ikke, at det på nuværende tidspunkt er rigtigt at hæve forsamlingsforbuddet fra 100 til 200. Vi har netop inddelt åbningen i faser, for at vi forud for hver faseovergang kan tage bestik af situationen,” siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.
Får betydning for større arrangementer
Ifølge Horesta, der er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, kommer den fortsatte begrænsning for forsamlinger på mere end 100 personer primært til at få betydning for arrangementer med udendørs stående forsamlinger som for eksempel koncerter.
Der er også stor tvivl om, hvorvidt natklubber, diskoteker samt alle uddannelser får lov til at genåbne i Fase som politikerne snart skal tage stilling til.
Opdateres