MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ni millioner kroner fordelt: Biodiversiteten skal løftes i Odense Kommune

Af Emil Kjær Jørgensen

Tidligere på året vedtog Odense Kommune en ny handleplan for natur og biodiversitet.

Nu har By- og Kulturudvalget fordelt ni millioner kroner på 11 forskellige projekter, som skal styrke det grønne og dyrelivet i Odense.

Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.

I september vedtog By- og Kulturudvalget en handleplan for natur og biodiversitet. Der er tale om et katalog med 22 forskellige handlinger, som har til formål at løfte biodiversiteten i kommunen.

Det giver politikerne mulighed for at prioritere midler til området og efterfølgende vælge indsatser i kataloget – det er nu sket for første gang.

På tirsdagens møde i By- og Kulturudvalget blev der fordelt ni millioner kroner på 11 forskellige projekter, som styrker biodiversiteten i og omkring Odense.

Biodiversitet dækker blandet andet over antallet af forskellige arter såsom planter på strandengen, fugle ved fjorden, sommerfugle i mosen og forskellige frøer og tudser i vandhullet, ligesom det også dækker over arternes levesteder som f.eks. vandhuller, gamle træer, moser og slyngninger på vandløbet.

Det afspejler sig i projekterne, hvor der blandt andet er fundet penge til eng- og andefugle, markfirben og engperlemorsommerfugle.

“Jeg er utrolig glad for, at vi får sat gang i en række spændende projekter. Vi skylder os selv, vores efterkommere og ikke mindst vores omgivelser at passe godt på naturen.

Nu er der fundet midler, så vi kan komme godt i gang, og så vil jeg arbejde for, at vi får prioriteret området i de kommende år, så der bliver afsat flere penge.

Det er nødvendigt, hvis vi skal komme helt i mål med de prioriterede projekter, og hvis vi skal endnu videre – og det skal vi, siger by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V).

11 prioriterede projekter

På udvalgsmødet blev der afsat midler til følgende projekter fra handleplanen:

#2 Fruens Bøge, Sejrskov og Hunderup Skov – stor biodiversitet i byens gamle lystskov

#3 Mere og bedre viden giver mere biodiversitet

#4 Munkemaen og Bispeengen

#5 Kratluskerengen, orkide-eng midt i byen – oplev biodiversitet med egne øjne

#7 Hesbjerg Skov – engperlemorsommerfuglens sidste levested på Fyn

#8 Odense Å – Syd – Ådal af international betydning

#9 Seden Øst – Klimatilpasning for natur og mennesker

#11 Fangel Hede – Markfirbens eneste levested i kommunen

#14 Kohaveskoven – Odense Naturpark og et hotspot for biodiversitet

#17 Odense Å Nord (Hindehøjen) – Ådal af international betydning

#18 Bågø og Seden Strand – nyt kerneområde for strandtudse

Handleplan for Natur og Biodiversitet indeholder indsatser for cirka 70 millioner kroner, og den spænder over tiltag fra 150.000 kroner og op til 25 millioner.

Hele handleplanen kan læses her, hvor de enkelte projekter bliver beskrevet i detaljer.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien