Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nu sker der noget: Første kig til den nye forplads ved Banegården

Af Redaktionen

Det har været let at skælde ud på Letbanen de seneste mange måneder.

Konstant graves der veje op og spærres af i forbindelse med anlægsarbejdet af Letbanen.

Men der er faktisk også positive ting at tage fat på i forbindelse med Letbanens indtog af Odense.

Eksempelvis bliver stationspladserne rigtig smukke, og nu kan man få første kig til, hvordan det kommer til at se ud foran Odense Banegård Center.

Hvis du har været forbi banegården i den sidste måneds tid, har du formentlig bemærket et stort, hvidt telt, der er rejst foran Odense Banegård Center og Borgernes Hus.

Måske har du undret dig over, hvad det præcis er, der foregår.

Teltet giver ly for vintervejret for de brolæggere, der er i fuld gang med at skabe den nye busbane på banegårdens nye forplads i forbindelse med Letbanen.

Busbanen bliver nemlig anlagt på en måde, hvor fugt og frost helst skal holdes ude.

Del af telt er fjernet

Regn og frost er ikke optimale betingelser, når klinkerne skal fuges – for det kan medføre, at fugerne sprænger, når vandet udvider sig i frostvejr.

Teltet er med til at sikre, at arbejdet kan fortsætte tørt og frostfrit frem til foråret.

Nu er den del af teltet fjernet, der er tættet på banegårdsbygningens hovedindgang – og forbipasserende kan opleve en flig af det færdige resultat.

Sådan skulle resultatet gerne blive

Fodgængerfelt allerede taget i brug

Arbejdet med at brolægge fodgængerfeltet og det første stykke vejbane er nemlig afsluttet.

Fodgængerfeltet er allerede taget i brug, så tog- og buspassagerer ikke længere er henvist til den midlertidige smalle passage.

Det nye fodgængerfelt er ligesom den nye busbane anlagt i grå granit. Med ’striber’ af lysegrå granit. De bidrager til at skabe det nye visuelle udtryk, som banegårdspladsen får.

Odense er en ’klinke-by’. Store dele af midtbyen er belagt med klinker i én eller anden form.

Det kommer også til at gælde for den nye banegårdsplads, som på dén måde kommer til at fungere som en slags ny port til Odense for folk, der kommer til byen med tog eller bus.

Grundstenen er den såkaldte OBC-klinke i gule og brune nuancer, som de fleste besøgende på banegården nok allerede har stiftet bekendtskab med. Det er nemlig den, der lagt umiddelbart foran banegårdsbygningens facade.

Den går igen i belægningen på forpladsen, men fordelingen mellem de forskellige farvetoner ændrer sig efter funktionen, så der – i samspil med tydelige kantstene – opstår tydelige kontraster mellem for eksempel cykelsti og fortov. Busbanen bliver lagt med grålige klinker.

Del artikel

Andre læser også