Ny festival på Siloøen: Oplev bygningers sjæl og steders magi

Skrevet den 9. marts 2018 kl 13:21 Af Redaktionen

I dag åbner festivalen SITE/SILO på Siloøen i Odense.

Der er tale om en festival for integreret byrumskunst, hvor der bliver sat fokus på et ualmindeligt arkitekturpotentiale for byplanlæggere og borgere med interesse for smuk arkitektur, inspirerende byrum og vores kulturhistorisk by.

Siloøen udgør den perfekte setting for festivalen med det rå urbane beton- og murstensmiljø.

Med SITE/SILO er det ambitionen, at kunst og kultur bliver en drivende kraft i byomdannelsen af Siloøen, og ikke bare værdiord i planstrategien. Men hvis Siloøen skal blive en ny destination, må der nødvendigvis også være et indhold; noget at opleve. Udstillingen er derfor designet, så oplevelsen fremstår som en byrums-safari.

Festivalen åbner i dag klokken 17.00-21.00 og varer til 9. maj.

Værkerne

Projektet består af ti primære værker, som vil vokse ud af bygningerne og/eller mutere bygningerne som nye og legende bygningsdele. De vil gemme sig i en kælderskakt, eller kunne opdages ved et kig gennem et udtjent vindue.

Værkerne vil besjæle bygningerne og byrummet ved at tilføje sig som nye elementer, der understreger særlige former, lyser i natten eller viser sig som en gådefuld aktivitet i et utilgængeligt tårn. Dermed giver værkerne brændstof til den forundring og nysgerrighed, som Siloøen kalder på.

Kunstnerne Hans Christian Arnklit, Claes Otto Jennow og Jesper Bogaard.

Siloøen

Siloøen udgør den perfekte setting for festivalen for integreret byrumskunst med det rå, urbane beton- og murstensmiljø.

“Siloøen har sin identitet fra de gamle siloer og industribygninger, som har ligget på spidsen af havnen. Det store vue over havnen, skoven og byen er særegent for området. Med en urban strandpark og store høje volumener er Siloøen et pejlemærke for havnen og ny destination for byen.” citat: Byomdannelsesplan 2.0, Delområder, Siloøen.

Projektet italesætter industrihavnen som værdifuld i kraft af dens særegenhed, og sætter billeder på abstrakte ideer om “bygningers sjæl” og “steders magi”. På kort sigt inviteres publikum til en oplevelse her og nu, men værkerne peger ud over sig selv på en fælles kulturarv af blivende karakter.