Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Første etape er skudt i gang: Odense får helt nye gågader

Af Stine Kjølby Christensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Der sker ting og sager i Odenses gågader i øjeblikket.

Fra denne uge startede renoveringen af en række af Odenses bygader nemlig. Der er tale om Dansestræde, Gravene og den sydlige del af Nørregade.

Det hele er skudt i gang i jorden i Nørregade, hvor VandCenter Syd er gået i jorden med deres ledningsrenovering. De starter i Nørregade syd ved Fisketorvet og Odense Slot. Dette er første etape af arbejdet, som varer frem til sommer.

I den forbindelse lukkes trafik ved den sydlige del Nørregade mod Gravene og ved overgangen til Odense Slot, mens arbejdet står på. Det bliver altså stadig muligt at køre ind på Gravene fra Asylgade, ligesom Dansestræde stadig er åben.

Mere leg og ophold

Arbejdet skal medvirke til, at odenseanerne får et helt nyt stykke gågade.

Størstedelen af området bliver fremadrettet til såkaldt lege- og opholdsgade, som det allerede kendes fra Ny Vestergade. Dog ikke den del af Nørregade, der ligger syd for Gravene / Hans Jensens Stræde, der laves om til gågade.

De steder, hvor det bliver lege- og opholdsgade, må der fortsat være kørende trafik. Det skal nu blot foregå på de bløde trafikanters præmisser.

Ensretningerne, som vi kender dem i dag, beholdes, men er undtaget cyklister. I fremtiden får cyklister også mulighed for at cykle fra Bangs Boder og gennem Nørregade / Gravene.

Cyklisterne skal færdes på fodgængernes præmisser.

Der arbejdes på at kigge på mulighederne for at gøre de eksisterende fodgængerovergange ved Odense Slots port i Nørregade og ved bageren i Slotsgade mere trygt og sikkert at krydse for fodgængere.

Når renoveringen er færdig omkring 3. kvartal i 2021, vil Nørregade, Gravene og Dansestræde være en indbydende oplevelse, som især mange gående og cyklister vil lægge vejen forbi, og området vil opleves tættere forbundet til H. C. Andersen-kvarteret i øst.

Du kan læse mere om projektet her.

Del artikel

Andre læser også